Poker - lektion 10

Inden vi går i dybden med turneringspoker, vil vi beskrive en facet, der bruges i pokerspil i al almindelighed og i turneringspoker i særdeleshed. Nemlig at stjæle blinds.

En forudsætning for at have stor succes i turneringspoker er, at man er i stand til at stjæle blinds.

Det er vigtigt at have på plads, inden vi går mere i dybden med turneringspoker i næste lektion .

Da blinds jo er tvungne indsatser, og man derfor ikke selv har valgt at smide noget i puljen, må man gå ud fra, at de, der betaler blinds, sidder med gennemsnitshænder.

Har man derfor en nogenlunde hånd, der er over gennemsnittet på en af de sidste positioner (hvis man sidder lige inden dealer-knappen, på selve knappen eller i small blind), kan det godt betale sig at semibluffe sig til de blinds.

Men gør det ikke hver gang - det bliver hurtigt gennemskuet, og kun hvis du har en nogenlunde hånd. Du kan stjæle blinds, hvis der udelukkende er kaldt eller foldet om til dig, da det ofte er et udtryk for, at dine modspillere ikke har specielt stærke hænder og derfor godt kan skræmmes væk med et pænt raise.

Raiset bør være minimum tre gang big blind - altså 600 i følgende eksempel.

1 Her skal både small blind og big blind sidde med hænder pænt over gennemsnittet, for at kalde dette raise. Med i dine modstanders overvejelser er også, at du i de næste byderunder sidder i baghånd, hvilket er en klar fordel.

2 Forsøg aldrig at stjæle blinds i en tidlig position - der er alt for stor risiko for, at spillerne efter dig kan sidde med en stor hånd, og derfor er risikoen for at blive kaldt eller raiset meget stor. Når du stjæler blinds, skal du bruge det, du har lært i de forrige afsnit om odds. Hvis du prøver at stjæle med eksempelvis 10-4 off suit, har du meget dårlige odds for at vinde hånden, hvis du bliver kaldt, som det ses her.

3 Sidder du derimod med en nogenlunde hånd, har du væsentlig bedre odds.

Pokerskolen er lavet af Martin Wendt, professionel pokerspiller, i samarbejde med pokermagasinet Ace.