Det er ikke let at finde vej ind på arbejdsmarkedet, når man som nyuddannet ikke ligefrem vader i erhvervserfaring.
Derfor er det særligt vigtigt, at man er god til at sælge sig selv bedst muligt, når man indleder jagten på sit første rigtige job, skriver Urban.
Det handler om at brande sig selv, og heldigvis er der hjælp at hente.
Når arbejdsformidlingen afholder jobsøgningskurser bliver deltagerne vejledt i deres personlige fremtræden, og flere andre steder arrangeres der kurser i personlig salgsteknik.
Blandt andet hos DJØF, hvor Kristoffer Sjølander deltog i begyndelsen af ugen.
Han har været ledig, siden han for lidt mere end et år siden blev færdig som cand.comm'er fra RUC, hvor han udover kommunikation havde læst pædagogik og uddannelsesstudier. I den mellemliggende periode har han skrevet mellem 45 og 50 ansøgninger, uden at det har udmøntet sig i en eneste jobsamtale.
Derfor meldte han sig til et kursus i personlig salgsteknik.
»I fem år på universitetet har vi lært at komme med alle argumenterne, før vi kommer til pointen. Nu skal jeg til at tænke mig selv lidt anderledes. Essensen har hele tiden været der, men efter kurset er det tydeligere, hvad det er, der er mit brand,« siger Kristoffer Sjølander.
Personlig branding er blevet lidt af et modeord, men det er ikke helt tilfældigt, for der er mening med galskaben:
»Det er lidt af et hot spot at tale om branding, men når man skal ud på et jobmarked, hvor konkurrencen er stor, er det vigtig at kunne sælge sig selv bedst muligt. Det bliver man ikke undervist i på universiteterne, hvor man til gengæld bliver enormt saglig-fagligt,« siger projektleder i DJØF's karriere- og kompetencecenter, Lone Rank.
Det ville imidlertid være en udmærket idé, hvis universiteterne lagde mere vægt på netop den del af undervisningen, for det er ikke alle, der er gode til at fortælle, hvad det er, der gør lige netop dem egnede til jobbet, mener arbejdsmarkedschef ved AF Storkøbenhavn, Marianne Sumborg.
»At sælge sig selv er måske et dårligt ordvalg, for man skal ikke oversælge og give udtryk for, at man kan mere, end hvad tilfældet er. Men det ville være en god idé, hvis man uddannede folk til at fortælle bedre om sig selv, for virksomhederne lægger utrolig stor vægt på netop de personlige kompetencer,« siger hun.
Personlige kompetencer
En undersøgelse fra Aalborg universitet viser, at når man først er kommet igennem nåleøjet og er havnet ved en jobsamtale, mener hele 84 procent af de ansvarlige for rekrutteringen, at det er de personlige kompetencer, der afgør, om man ender med at få jobbet.
Den opfattelse bakkes op af manager i rekrutteringsvirksomheden Adecco, Søren Dahl:
»Uddannelsen og teorien skal være på plads. Det er forudsætningen for at komme til en samtale. Om du har fået 6 eller 10 er ikke altid så vigtigt, men de senere år er det til gengæld de personlige egenskaber og holdninger, der er blevet mere vigtige,« siger Søren Dahl og understreger, at det er meget forskelligt, hvad det er for egenskaber, virksomhederne efterspørger.
»Nogle vil have en hård hund, mens andre kigger efter mere bløde værdier. Står virksomheden med fire-fem medarbejdere med samme teoretiske grundlag, kigger den selvfølgelig på, hvordan man optræder,« siger Søren Dahl.
Og det er netop pointen i et kursus om personlig salgsteknik. Det handler om at vise, at man kan lige netop det, virksomheden har brug for:
»Strategien handler om, hvad markedet har brug for. Man skal have en salgstilgang til jobsøgningen og se, hvilke behov virksomheden har. Hvis man først ser på sine egne behov, har man en tendens til at gentage sine egne blinde pletter,« siger John Hermansen, direktør i konsulentvirksomheden SBK Scandinavia, der står for udvikling af virksomheder og medarbejderes kompetencer.
Bedre fokus
John Hermansen er samtidig ansvarlig for det DJØF-kursus i personlige salgsteknikker, som Kristoffer Sjølander og Maiken Søltoft har deltaget i, og noget tyder på, at de gode råd er
sivet ind:
»Kurset har gjort, at jeg ser mig mere som et produkt. Jeg skal fokusere mere på, hvad det er for værdier, den enkelte virksomhed har brug for,« siger Maiken Søltoft, der er uddannet fra it-universitetet og har gået ledig i halvanden måned, siden hun valgte at sige sit seneste job op.
Maiken Søltoft har således allerede været i arbejde, men for folk som Kristoffer Sjølander, der endnu ikke har fået udbytte af sin universitetsuddannelse, kan det være svært at se, hvad det egentlig er, man har uddannet sig til.
»Mange oplever, at de bliver i tvivl om, hvad de egentlig kan, når de skal ud i et 37-timers job. `Hvad er det, jeg kan bidrage med, og hvad er det, de vil give mig en månedsløn for at lave?' spørger mange af de nyuddannede. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad man står for, så man bliver bedre til at sælge sig selv,« siger Lone Rank.
Det råd har både Kristoffer Sjølander og Maiken Søltoft taget med sig, men et enkelt råd kommer ingen af dem til at følge:
»Der var et meget sejt forslag om, at man skulle netværke bedre ved for eksempel at møde op til en reception der, hvor man gerne ville arbejde og så tage en flaske vin med. Det ved jeg nu ikke, om jeg vil gøre,« siger Maiken Søltoft.
