1731

Ernst Henrich Berling indvandrer til Danmark.

1733

Berling får eget bogtrykkeri i Store Kannikestræde.

1749

Den berlingske avis begynder at udkomme.

1750

E.H. Berling dør. Familien driver virksomheden videre.

1765

Avisen flytter til Pilestræde.

1808

Avisen bliver - tvunget af omstændighederne - officielt regeringsorgan under navnet "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter priviligerede Danske Statstidende". Avisen redigeres af en embedsmand i Udenrigsministeriet - Daniel Manthey.

1831

Manthey dør, og familien Berling får lov at købe det oprindelige privilegium tilbage. Avisen ændrer navn til "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende" og begynder at udkomme seks dage om ugen.

1838

Avisen får en ny ledelse i M.L. Nathanson og Carl Berling. Den journalistiske kvalitet højnes, og abonnementstallet mangedobles i de følgende 20 år. Den berlingske avis bliver langt den største i København.

1847

Avisen begynder at udkomme to gange om dagen, morgen og aften.

1849

Danmark får sin første grundlov. Ytrings- og trykkefrihed bliver i den forbindelse almindelige rettigheder. Der hersker nu fri konkurrence på avismarkedet.

1871

Carl Berling dør. Han efterlader sine arvinger en større formue og en velkonsolideret virksomhed.

1881

Avisen får sin første rotationspresse.

1901

Det politiske systemskifte. Berlingske står isoleret efter at havde støttet det tabende Højre mod det sejrende Venstre og den fremvoksende arbejderbevægelse. Avisen har kun cirka 10 % af københavnerpressens samlede oplag.

1913

Avisen får ny ledelse med Christian Gulmann som chefredaktør og Louis Henius som forretningsfører. Der gennemføres en redaktionel og produktionsmæssig oprustning, som giver avisen et stærkt udgangspunkt i konkurrencekampen. Søndagsudgaven lanceres.

1914

Berlingske Tidende bringer for første gang et foto.

1916

B.T. begynder at udkomme.

1921

Berlingske begynder at udgive ugebladet Søndags-B.T. (frasolgt 1987).

1929

Berlingske starter Jyske Tidende, nu en del af det fusionerede JydskeVestkysten.

1938

Berlingske begynder at udgive Billed-Bladet (frasolgt 1987).

1964

Det Berlingske Hus er i en unik situation. Berlingske Tidende er Danmarks største dagblad, og B.T. er det næststørste. Med over 3000 medarbejdere er koncernen en af Danmarks større virksomheder.

1968/70

Den lange fremgangslinje brydes. Berlingske Tidende taber oplag. Oliekrisen i 1973 fører til vigende annoncemarked, og Berlingske Tidende mister på få år 30 % af sine annoncer.

1971

Berlingske Aftenavis bliver til Weekendavisen.

1977

Husets ledelse forsøger at gennemtvinge et rationaliseringsprogram og indføre ny teknik. Det udløser en 141 dage lang typografstrejke, som lammer Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen. Strejken ender med en slags forlig, der dog ikke skaber ro eller løser problemerne.

1982

Egenkapitalen er tabt, og Berlingske er på randen af konkurs. Under ledelse af landsretssagfører Kristian Mogensen rettes henvendelse til en række investorer, især større danske erhvervsvirksomheder, som indskyder ny kapital til den fortsatte drift og overtager ejerskabet fra E.H. Berlings efterkommere.

1983

Der indføres ny grafisk teknologi.

1987

Den sidste avis trykkes i Pilestræde. Koncernens nye trykkeri i Avedøre tager over. B.T. lancerer sin søndagsudgave.

1991

Under navnet Metropol indleder Berlingske et strategisk annoncesamarbejde med De 3 Stifttidender og JydskeVestkysten.

1994

Sammen med De 3 Stifttidender opkøber Berlingske De Bergske Blade, der blandt andet indeholder en række lokale jyske dagblade.

1998

Berlingske bliver medejer af Århus Stifttidende, der udkommer som to-udgavers regionalavis under dagbladstitlerne Århus Stifttidende og Amtsavisen Randers. Man opretter desuden internettjenesten Berlingske Online. Berlingske Tidende får en netudgave.

1999

Berlingske Tidende fejrer sit 250-års jubilæum. I den forbindelse beder man en uafhængig historiker, Rasmus Kreth, om at lave en grundig undersøgelse af avisens holdning til nazismen i perioden 1933-45. Resultaterne publiceres i bogen "Pilestræde under pres".

2000

Norske Orkla køber Berlingske, som bliver en del af Orkla Media, en af Nordens fem største mediegrupper. Berlingskes ejerandel i Århus Stifttidende øges til 90 %. Nogle af Berlingskes partnere i Metropol træder ind i Berlingske Onlines ejerkreds, og selskabet ændrer navn til Metropol Online. B.T. får en netudgave. To helt nye avistrykkerier indvies i henholdsvis Slagelse og Struer.

2001

Berlingske gennemfører en divisionalisering, som giver koncernens enkelte grene større økonomisk uafhængighed og tilsvarende ansvar. Weekendavisen får netudgave. Berlingske køber sig ind i Erhvervsbladet. Desuden begynder man at udgive gratisdagbladet Urban i Storkøbenhavn.

2002 Berlingske Tidende opkøber det lukningstruede Børsens Nyhedsmagasin, hvis navn ændres til Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin med Mikael R. Lindholm som ansvarshavende chefredaktør og Søren Østergaard Sørensen som administrerende direktør.