Far fængslet for drab på datter

Retten i Næstved valgte torsdag aften efter et timelangt retsmøde at fængsle faderen til den 14-årige Sonay Ashraf Ahmad Mohammad.Mordsigtet far nægter at lade sig afhøre af politietDrabssag for lukkede døreProblemer i etniske familier er svære at løse

Han blev fængslet for fire uger, men kærede på stedet fængslingen til landsretten.

Sonay blev den 10. februar fundet død i havnebassinet i den sydsjællandske by Præstø. Og straks blev faderen udspurgt nøje. Han og moderen er nemlig tidligere blevet dømt for at have forsøgt at kvæle deres dengang 12-årige datter med en el-ledning.

Derfor har det også lige fra starten været diskuteret, om pigens dødsfald kunne være et såkaldt æresdrab.

Da faderen blev anholdt i går, nægtede han at udtale sig til politiet. Men i dag indvilgede han i at afgive sin forklaring for retten. Af hensyn til den videre efterforskning krævede anklagemyndigheden retsmødet holdt for lukkede døre.

Faderen er sigtet for at have begået vold mod sin datter og derefter - formentligt mens hun var bevidstløs - at have smidt hende i vandet, hvor hun druknede.

/ritzau/