Er du enig?
Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.
At se familien Simpsons hoppe fra tv-skærmen over på filmlærredet er noget fans af tv-serien har ventet på næsten lige så længe den har eksisteret. Hvilket vil sige knap tyve år. Det er nemlig mere end 18 sæsoner og 400 afsnit siden "The Simpsons", der er skabt af tegneren Matt Groening og producerne Al Jean og James L. Brooks, rullede hen over de amerikanske tv-skærme for første gang. Først som små vignetter i "The Tracy Ullman Show" og fra januar 1990 som selvstændig serie. Og siden er det kun gået opad for den lille gule familie, der på trods af stærke dysfunktionelle træk alligevel er sær harmonisk. Time Magazine har blandt andet udråbt serien til at være "den bedste tv-serie i det 20. århundrede".
Med den bagage er forventningerne selvsagt store, nu da der omsider er lavet en hel spillefilm om familien og de andre ærværdige borgere i Springfield. Ærværdige er måske så meget sagt, for Spingfield-borgerne har det med at forurene som kun rene miljøsvin kan. Ikke mindst Homer, der får dråben til at flyde over i den efterhånden kemisk giftige flod ved at smide efterladenskaber fra sin kæle-gris ud i den. En miljøkatastrofe truer og da den også kan blive et problem for landets præsident Arnold Schwarzenegger, griber EPA, den amerikanske miljøstyrelse, ind ved at anbringe en gigantisk osteklokke rundt om hele Springfield. På mystisk vis lykkes det for familien Simpsons at slippe ud og helt til Alaska, hvor de for en kort stund lever lykkeligt. Men så får Homers kone, Marge, dårlig samvittighed og vil tilbage for at hjælpe byen. Modvilligt følger Homer efter hende og børnene Bart, Lisa og Maggie, og om befrielsen af byen lykkes må man have sine værste formodninger om indtil man ser filmen.
Man kunne have frygtet at historien ville virke som sammenbundne tv-afsnit, men til instruktør David Silverman og manuskriptets ros er filmen i sig selv en helstøbt historie, der stadig giver ikke-kendere et vis indtryk af seriens mange mærkelige skabninger. Og det på trods af, at folkene bag, meget klogt, har valgt at gå ud fra, at publikum kender figurerne uden at spilde tid på at introducere dem. For folk, som ikke kender The Simpsons kan det selvfølgelig virke en smule indforstået, men så kan man stadig more sig over de mange satiriske detaljer, der tager tykt pis på groteskhederne i vores vestlige samfund og det amerikanske i særdeleshed, uden at skele til politisk korrekthed. Detaljer, som kommer i en så lind strøm, at man ikke når at grine af dem alle, før man husker på dem igen, efter filmen. Men mens de håndtegnede - og ikke computeranimerede - løjer står på er der også meget at grynte af grin over og "The Simpsons Movie" er en festlig overflod af venskabelige spydigheder, der glider lige så let ned som hullet i en donut.
Læs meget mere om "The Simpsons Movie" i fredagens udgave af Berlingske Tidende.
Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.
Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.
