Det hele startede i Gdansk

Østersøbyen har til alle tider dannet ramme om voldsomme begivenheder. Her begyndte Hitler Anden Verdenskrig - og her startede Lech Walesa det arbejderoprør, der gjorde en ende på det kommunistiske styre i hele Østeuropa. Over halvdelen af Gdansk lå i grus i 1945 - i dag er den gamle by en arkitektonisk perle. Dansk rederi satser med ny rute til Gdansk

For en halv time siden var det, så hårene rejste sig på armene, da jeg på Westerplatte hørte tolken berette om 172 polske soldaters heltemodige, ugelange kamp mod en flere tusind mand stor styrke af Hitlers bedste soldater, der i skjul af et krigsskib 1. september 1939 indledte Anden Verdenskrig netop her. De fleste af de 172 polakker blev dræbt, men med sig i døden tog de flere tusinde tyskere.






Sten for sten er den gamle bydel blevet rekonstrueret. På gågaden kan man hver time kan høre Katarinakirkens sprøde klokkespil.






Motlawa-floden krydser ind gennem Gdansk, og udflugtsbåde - bl.a. denne gamle hjuldamper - sejler dagen lang besøgende en tur på floden, hvorfra Gdansk's mange gamle huse med de hollandsk-inspirerede facader kan nydes.






Gdansk, Sopot og Gdynia er tre næsten sammenhængende byer. Sopot har i årevis været polakkernes foretrukne feriested, og stranden er et mylder af badegæster, som det kendes fra så mange andre ferieområder i Europa.






En sønderskudt bunker er en del af den mindelund, der er på Westerplatte, hvor Anden Verdenskrig brød ud. Det var her, at tyskerne - i ly af et besøgende krigsskib - overfaldt Polen 1. september 1939, men det tog en uge at nedkæmpe de 172 polske soldater på havnepladsen.

Nu rejser hårene på armene sig igen medens jeg nærmest vantro stirrer på de slørede illegale filmoptagelser fra Lenin Skibsværftet der viser, hvordan polsk politi for blot 22 år siden brutalt med lastbiler kørte deres strejkende medborgere ihjel, i et forsøg på at knække skibsværftsarbejdernes opstand mod stigende fødevarepriser, og manglende frihed til at organisere sig.

To så store, historiske begivenheder inden for en luftlinie på 500 meter er voldsomt, meget voldsomt endda. Og det er derfor ikke helt uden grund, man i byen ynder at bruge begrebet om at »det hele startede i Gdansk«.

Og sandt er det, at byen gennem sin godt 1000-årige historie har været ramme om voldsomme og dramatiske begivenheder - fra udslettelse over tyranni til besættelse, fra oprør til genopstandelse. En genopstandelse, der tog fart med Murens fald i 1989, men som byens indbyggere i realiteten startede allerede ni år tidligere - helt nøjagtig 14. august 1980. Da havde arbejderne på det store Lenin Skibsværft fået nok, og gik i strejke - en strejke, der rystede de kommunistiske styrer i Østeuropa, og var startskuddet til enden på det, mange har kaldt »Ondskabens Imperium«.

For strejken på Lenin værftet var ikke blot en strejke - det var et opgør med hele det politiske system. 16 måneder senere knuste militæret den »politiske ulydighed«, men startskuddet var givet, for på det tidspunkt havde mere end ti millioner allerede meldt sig ind i den frie fagforening, Solidaritet.

Flere østeuropæiske befolkninger lærte af de polske arbejdere, og ni år senere faldt de kommunistiske regimer sammen som dominobrikker. Så symbolikken er klar når man ser, at der udenfor Solidaritets-museet i Gdansk er placeret en hel sektion af den gamle, nedrevne og forhadte Berlin-mur som et minde.

For det hele startede i Gdansk.

Få lande er vel gennem tiderne blevet så mishandlet som Polen. Måske er det derfor, at polakkerne er så hurtige til at omstille sig. Nu - blot 13 år efter at demokratiet blev indført - er Polen med i flere vestlige samarbejdsaftaler, og de fleste polakker håber på optagelse i EU inden for en overskuelig fremtid. Og glem alt om et land med mangel på de mest basale ting. For det hører fortiden til.

Triplebyerne Gdansk, Sopot og Gdynia på Østersøkysten er eksempler på den ny tid. Her i sommervarmen flokkes både polske og udenlandske turister i gaderne, og de mange udendørs caféer er propfyldte. De talrige gadehandlere tilbyder især rav og skønne glas, gallerierne har slået dørene op ud til gågaderne, og om aftenen og natten er der masser af muligheder for at slå sig løs. I noget nær de største indkøbscentre, som findes i Europa, kan der købes alt - simpelthen alt. Ganske vist siges det om polakkerne, at de er mere katolske end selve Paven - men de har altså også konverteret til materialismen.

Sådan er der så meget paradoksalt i Gdansk. Fortid og nutid smelter sammen inden for så kort et tidsrum, at det næsten er ufatteligt. Centrenes enorme vareudbud står i skærende kontrast til den montre, der er opstillet på Solidaritets-museet, og som viser hvad man indtil 1989 kunne købe - vel at mærke på rationeringskort. En slags pølse, en slags ost, fire-fem typer brød, en type smør - og så fem-seks forskellige slags vodka.

Vejen til Gdansk

SAS har tre daglige afgange direkte fra København til Gdansk. Flyvetid: 50 minutter.

Fra 2. oktober bliver det også muligt at sejle direkte til byen, idet DFDS Seaways åbner en færgerute. Sejltiden bliver 18 timer, og priserne starter fra 788 kr. Fra København kan også benyttes færgeruten til Swinoujcie. Derfra er der syv-otte timers kørsel til Gdansk.

En zloty svarer til cirka 1.80 kr., og prisen for et dobbeltværelse på et godt hotel er omkring 350 zloty. Til gengæld er det meget billigt at spise på restaurant - ofte under 30 zloty for en større middag. Suppe indgår i ethvert måltid, ligesom gryderetter med eksempelvis vildsvin ofte ses. Polakkerne foretrækker øl og vodka til maden. Derimod skal man nok lige tjekke prisen, hvis man bestiller importeret vin.

Der er masser af bankautomater i både Gdansk, Sopot og Gdynia, hvor der kan bruges internationale kreditkort. Overalt er der også opført tankstationer, så det er ikke længere et problem at få bilen fyldt op, som det ellers var tidligere. I de store byer er der bevogtede p-pladser, og de bør benyttes.

Hver by har sin markedsplads, hvor polakkerne forsøger at få en biindtægt med salg af årstidens frugt, bær og grøntsager. Der findes også et hav af rav- og glasbutikker, og de er - ligesom forretninger med skindprodukter - meget billige.

Der findes adskillige pirattaxier, som tager ågerpris. Benyt selskabet Hallo, men sørg i øvrigt altid for at få taxameteret slået til. De internationale biludlejningsselskaber som Avis og Hertz er godt repræsenteret i landet. Sæt dog god tid af til selv kortere vejstrækninger. De polske landeveje er just ikke velegnet til kørsel med meget mere end 60 km i timen på grund af de mange huller.

Det skal man se i Gdansk: Solidaritets-museet på det tidligere Lenin Skibsværft, Neptunspringvandet, havnepromenaden, Mariakirken - en af verdens største murstenskirker med plads til over 20.000 mennesker, og Westerplatte, hvor Anden Verdenskrig startede 1. september 1939.

I Sopot: Europas længste træbro på over 500 meter, og det brogede folkeliv omkring stranden og på de mange cafeer. Besøg også Grand Hotel, hvorfra Hitler i sin tid betragtede Tysklands overfald på Gdynia.

I Gdynia: Museumsskibene »Dar Pomorza«, et tre-mastet sejlskib samt krigsskibet »Blyskawica«. Det er her, at de mest fordelagtige indkøb kan gøres i de enorme indkøbscentre. Fra havnen er det også muligt at komme på bådudflugter til Hel, hvor strandene minder om Vesterhavet, og hvor bølgerne er mindst ligeså høje.


Solidaritetsmuseet, der er placeret i de bygninger, hvor skibsværftsarbejderne planlagde og gennemførte opstanden, er et must at se, når man besøger Gdansk. Plancher, filmoptagelser og udstyr fra dengang er genopstillet nøjagtig som kommandocentralen så ud.

Her er borde med hver sin transistor indstillet på specielle frekvenser, og lokalet genlyder af den originale, ophidsede radioreportage fra de dage, hvor politistyrker gik til angreb på de strejkende.

På store videoskærme vises illegale optagelser, der er adgang til trykkeriet, hvor skibsværftsarbejderne fremstillede løbesedler, og på væggen hænger Nobelkomiteens diplom der viser, at elektrikeren fra værftet, Lech Walesa, i 1983 fik fredsprisen. Og når man så står ved »Frihedens port« ved indgangen til skibsværftet, og genkalder sig de TV-billeder fra 1980, der viser Lech Walesa båret gennem et menneskehav af jublende arbejdere efter at regeringen har givet efter for deres krav - ja, så gyser man og bliver stille.

Skibsværftet er i øvrigt i dag kun en skygge af sig selv, og kæmpekranerne på det enorme værtsareal står for de flestes vedkommende uvirksomme hen. De har udspillet deres rolle - nøjagtig som Solidaritet har gjort det på det politiske område. Polakkernes så tiljublede helt i 80'erne, Lech Walesa, fik ikke engang en procent af stemmerne da han sidst stillede op til præsidentposten.

»Han var god til at kæmpe for frihed, men elendig til at drive politik,« lyder polakkernes lakoniske dom i dag.

På en stille villavej i Gdansk forsøger jeg at få et glimt af frihedshelten, men forgæves. Hans kæmpevilla anes kun med besvær bag meterhøje plankeværker, hvis top er spækket med pigtråd - den pigtråd han ellers om nogen er symbolet på at have trådt ned.

En kæmpestor cementdolk med spidsen stukket ned i jorden, symboliserende »aldrig mere krig«, er med historien in mente det noget groteske mindesmærke, som kommunisterne opførte på Westerplatte for at markere, at det var her Anden Verdenskrig brød ud. I ly af fem vagtbunkers forsvarede knap et par hundrede polske soldater havnebasen i en uge, medens omverdenen så passivt til, og lyttede til Adolf Hitlers løgne om, at det var polakkerne, der havde løsnet det første skud mod tyske tropper.

Mindeplader i skoven og ved et sønderskudt vagthus minder endnu en gang om Polens omskiftelige historie. Det gør også et stort, hvidt kors ved nogle soldatergrave blandt nøgne træer. Det fortæller i øvrigt en sær historie. Da Krustjov i 1960 besøgte mindelunden, beordrede de polske magthavere nemlig korset fjernet og destrueret på grund af den sovjetiske leders manglende religiøse overbevisning. De polske arbejdere fjernede korset under protest, gemte det - og så snart Krustjov var væk, kom korset tilbage på sin vante plads, og der har det stået siden.

»Vi polakker har altid været gode til at bryde fremmede trods,« siger tolken med et smil. »Det er derfor, det hele er startet i Gdansk.«

Gdansk var i 1945 en skal af en sønderbombet by - i dag er den genopbygget, og er måske endnu smukkere end før.

Tre år efter krigens afslutning besluttede den polske regering nemlig at bevilge penge til en rekonstruktion, hvilket betød, at den helt centrale bydel samt rådhuset blev genskabt. Smalle gader med hollandske facader, brostensbelagte stræder og restaurering af husene ud mod Motlawa floden skaber i dag nærmest Seinen-stemning. Slentrende, drikkende, shoppende og ferierende polakker på flodpromenaden hygger sig i de 30 graders varme. Og ligesom i andre, europæiske hovedstæder viser de 15-årige pigebørn også her deres bare maveskind frem med den sædvanlige piercing i navlen - fulgt af beundrende blikke fra ungersvende med omvendte Nike-kasketter og hip-hop-hængerøve i cowboy-bukserne.

Rådhusbygningen, de gamle byporte og Mariakirken, der er en af verdens største kirker med plads til over 20.000 mennesker, er også blandt Gdansk's store seværdigheder. Men måske er det fra søsiden, byen tager sig smukkest ud. Langsomt glider man fra Westerplatte ind mod bymidten ad smalle kanaler. Undervejs passeres Lenin Skibsværftet, småøer, kæmpetankere under reparation, det moderne Polens elite i deres sejlskibe og ikke mindst panoramaer med restaurerede huse og Den Gamle Havnekran, der er en tro kopi af den originale kran fra 1440. I dag er den en del af Søfartsmuseet, og virkelig værd at beundre.

Det var søfart, der gjorde Gdansk rig allerede fra 1400-tallet, og byens status som fristad sikrede den enorme indtægter. Selv om århundreder med vold, undertrykkelse og udrenselsesprosesser har udsat polakkerne for umenneskelige prøvelser, knækkede det dog ikke det oprindelige folkeslag. I dag er Gdansk så levende som nogensinde.

»For det hele startede i Gdansk.«

»Og det hele fortsætter i Gdansk,« kunne man have lyst at tilføje.