Debat Islam og Vesten: Terror eller fredelig sameksistens?

En positiv effekt af Jyllands-Postens offentliggørelse af tolv tegninger af profeten Muhammed var at sætte den internationale værdikamp på dagsordenen i Danmark: Hvad er det for en udfordring, som de liberale demokratier står overfor? Hvordan bør vi håndtere udfordringen?

Som mange andre religioner kan Islam både bruges som udgangspunkt for terror og for fredelig sameksistens. Radikale islamister som Osama bin Laden bruger religion på samme måde som nazister og kommunister i det 20. århundrede brugte ideologi: et redskab til at opildne til en væbnet kamp mod Vestens liberale samfund. Det er dette aspekt af den islamiske udfordring, som fylder mest i mediebilledet, men også det aspekt, som bør bekymre os mindst. De radikale islamister har haft påfaldende ringe succes med at gøre deres budskab til udgangspunkt for en massebevægelse. Selv om mange muslimer ganske givet har sympati for den anti-amerikanske retorik, så er det de færreste, der ønsker væbnet kamp med Vesten, og endnu færre ønsker at give deres liv i denne kamp. Risikoen for terror er lille i det meste af verden, og tabstallene er typisk små, når det sker. Den største trussel fra Osama bin Laden er derfor indirekte: at det voldsomme fokus på terrortruslen får os til at undergrave vores retssamfund i forsøget på at give myndighederne beføjelser, der skal dæmme op for terrorismen.

Et langt væsentligere aspekt af udfordringen udgøres af fundamentalistiske islamiske grupper, der udbreder autoritære og stærkt undertrykkende tolkninger af Islam i de vestlige samfund. Presset fra disse grupper risikerer at undergrave samfundets værdier både direkte gennem udbredelsen af de ekstremistiske ideer til unge muslimer og indirekte gennem den selvcensur, som den offentlige debats aktører udøver af frygt for at støde folk fra sig eller for at undgå repressalier.

I forhold til dette aspekt af udfordringen synes Jyllands-Postens offentliggørelse af karikaturtegningerne både rigtig og nødvendig, fordi den afdækker, hvordan ytringsfriheden umærkeligt undermineres af nye mere repressive normer for omgangstone og offentlig debat. De forskellige angreb på danske repræsentationer og symboler i muslimske lande og den generelt uforstående holdning fra både medier og politikere i disse lande i forbindelse med tegningernes offentliggørelse kan tolkes som forvarsel om, i hvilken retning vores eget samfund bevæger sig, hvis ikke vi i tide er opmærksomme på udfordringen.

Langt mere problematisk er tegningernes offentliggørelse i forhold til et tredje aspekt af udfordringen. Vestens liberale ideer er med hast ved at ændre den verden, som vi lever i. Både varernes og ideernes markedsplads er blevet global. Det giver kolossale muligheder for en stadig styrkelse og udbredelse af demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi. Men det gør også, at vi må tale et globalt forståeligt sprog, som understøtter udviklingen, hvis den skal fastholdes og forstærkes - også i den muslimske del af verden. Her gælder det ikke om at afsløre en fjende, men om at overbevise potentielle kunder og globale medborgere. I det arbejde synes Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne at provokere og håne frem for at argumentere og overbevise om den frie verdens lyksaligheder - økonomisk og politisk.

Vestens svar må være lige så differentieret som udfordringen selv. Vi er ikke i krig med Islam, ej heller i et naturnødvendigt modsætningsforhold. Men nogle gruppers anvendelse af Islam udfordrer enten direkte eller indirekte vores fælles værdigrundlag. Vi er både udfordret af radikale terrorister og en hård kerne af anti-liberale fundamentalister samtidig med, at vi skal formidle vores værdier overbevisende til en stor gruppe moderate muslimer, der ikke er så forskellige fra os selv. Eksistensen af en levende debat med plads til mange modstridende synspunkter er central for at kunne tage udfordringen op. Der er på den baggrund - med statsministerens terminologi - god brug for både får og bukke, hvis den globale værdikamp skal vindes.

Fundamentalisme i Europa truer ikke demokratiske og vestlige værdier

Kasem Said Ahmad er formand for Islamisk Trossamfund. Han er 37 år, uddannet elektronikingeniør og arbejder som it-konsulent for en dansk virksomhed.Her giver han journalist Anja Petersen sit svar på Anders Wivels indlæg.

Af Anja Petersen

Udgør fundamentalistiske gruppers autoritære holdninger en trussel mod vestlige, liberale samfundsværdier?

»Nej. Hverken i Danmark eller i Europa er fundamentalistiske, islamiske grupper i praksis i stand til at implementere deres ideologi i samfundet. De har ikke nogen politisk indflydelse, og de er ikke organiseret i en grad, hvor deres holdninger kan udgøre en trussel mod demokratiske værdier.«

Er disse grupper en større trussel for vestlige samfund end terror?

»Ja, fordi de skaber forvirring og uroligheder i samfundet. Folk ved ikke, hvad de er, og hvad de vil. Men de er som sagt ikke en trussel for demokratiske værdier. De dukker op, og så forsvinder de igen. De er her ikke længe nok til at udbrede deres ideologi i stort omfang til f.eks. unge mennesker.«

Kan mellemøstens reaktion på Jyllands-Postens tegninger tolkes som forvarsel om, i hvilken retning vores eget samfund bevæger sig, hvis ikke vi i tide er opmærksomme på udfordringen fra disse grupper?

»Ja på sin vis. Vi skal være opmærksomme på ikke at fremme den islamiske fundamentalisme og give fundamentalisterne bedre mulighed for at organisere sig. Vi skal være opmærksomme på, hvor deres holdninger kommer fra, og hvad der ligger til grund for dem. Vi moderate muslimer skal spørge os selv, om vi gør noget forkert, der kan provokere fundamentalistiske kræfter. På samme måde skal moderate ikke-muslimer også tænke over, om de gør noget, der kan fremme islamistisk fundamentalisme. I den forbindelse er det oplagt at reflektere over, om det var klogt at teste ytringsfriheden ved at fremstille Muhammed på en måde, som mange muslimer finder krænkende og provokerende. Begge lejre skal passe på med at give fundamentalisterne næringsstoffer til at vokse sig store.«

Er du enig i, at en levende debat med plads til mange modstridende synspunkter er central for at kunne tage udfordringen op fra fundamentalistiske islamiske grupper?

»Ja, jeg er helt enig. Der skal være plads til alle synspunkter i debatten. Både fra den ene og den anden side. Hvis fundamentalistiske kræfter kommer til orde i debatten, er der mulighed for at gå i dialog med dem og på den måde måske gøre dem mere moderate.

Det er vigtigt at kunne diskutere religion. Alle skal have lov til at komme med sit synspunkt omkring religion. Men det skal samtidigt foregå i en respektfuld tone.«

Hvad mener du? Deltag i debatten

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion