Danskerne er glade for udlændinge

Vi danskere har gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft. Og vi ser gerne, at det bliver lettere for virksomhederne at få især specialister, forskere og plejeassistenter fra udlandet til Danmark, viser ny undersøgelse.

Et stort flertal af danskerne mener, at det danske samfund bør lægge sig i selen for at lokke flere især højtudannede specialister, dygtige forskere og omsorgsfulde plejeassistenter hertil. Kun hver tiende dansker mener ikke, at Danmark skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Det viser en undersøgelse, som Zapera har lavet for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Resultatet vækker glæde i erhvervslivet.

»Danskerne har forstået, at vi ikke kan opretholde vores velfærdssamfund, hvis både det offentlige og det private ikke får den nødvendige arbejdskraft. Derfor bør politikerne ikke være bange for at vise lederskab på dette område,« lyder det fra Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Personlige erfaringer
Det får opbakning i Dansk Erhverv, der glæder sig over, at danskerne vil tage imod udenlandske medarbejdere med stadig mere åbne arme i den internationale konkurrence om arbejdskraft.

»Jeg tror blandt andet holdningen skyldes, at mange danskere de seneste år har haft nogle personlige oplevelser, der har givet et mere korrekt billede af udenlandsk arbejdskraft. Det har været med til at udviske det tidligere billede af, at udlændinge bare var nogen, der ville tage vores danske job til en lavere løn,« siger adm. direktør Lars Krobæk. Han henviser til, at undersøgelsen viser, at hver anden dansker i dag har personlige erfaringer med udenlandsk arbejdskraft. Og af denne halvdel beskriver over 50 pct. erfaringerne som positive, mens kun 15 pct. kalder dem negative.

Også på arbejdstagersiden er man glad for danskernes positive syn på udenlandsk arbejdskraft.

»Jeg er da glædeligt overrasket over, at danskerne har så positive oplevelser. For der har længe været en snert af, at ‘det med udenlandske medarbejdere da er meget godt, bare det ikke er her på vores arbejdsplads’,« siger formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft. Han mener, at evnen til at tiltrække udenlandsk højt kvalificeret arbejdskraft er afgørende for at bevare danske arbejdspladser. For hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de har brug for, i Danmark, så flytter de til udlandet for at få dem.

Også LO parat til at drøfte behovet for mere udenlandsk arbejdskraft, så længe det sker på danske løn- og ansættelsesvilkår. Det er desværre langt fra altid tilfældet i dag, påpeger informationschef Rune Nørgaard, der derfor kæder behovet for mere udenlandsk arbejdskraft tæt sammen med behovet for en bedre indsats for at forhindre misbrug.

Adgang bør være lettere
Ifølge undersøgelsen mener mere end hver tredje dansker, at det bør være lettere for danske virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Godt 40 pct. mener, at mulighederne er gode, som de er, mens kun 16 pct. mener, det bør være sværere. Det glæder Dansk Erhverv.

»Reglerne udspringer fra den tid, hvor man frygtede at få for mange udlændinge ind i landet, der kunne underbyde danske medarbejdere lønmæssigt. De er godt nok gradvis blevet lempet, men de gør det stadig unødigt kompliceret for virksomhederne at bruge udenlandsk arbejdskraft. For eksempel skal man begynde forfra i processen, når arbejdstilladelsen for en medarbejder udløber, frem for at man bare kunne få den forlænget. Og man kan kun søge, når tilladelsen er helt udløbet, ikke på forhånd. Det er alt for bureaukratisk,« siger Lars Krobæk.

Regeringen fremlagde i november en ny jobplan, der med initiativer som bedre adgang til jobkort og greencard, øget markedsføring af Danmark som arbejdsland og en bedre forskerordning skal lette adgangen til Danmark. Jobplanen skal til forhandling med partierne i Folketinget straks i det nye år, og med mindre den bliver udvandet for meget i forhold til det oprindelige udkast, så vil den være et godt skridt i den rigtige retning, mener både DA og Dansk Erhverv. De ser dog gerne flere forbedringer, ikke mindst endnu mindre bureaukrati for virksomhederne, bl.a. at de kun skal henvende sig til en myndighed, når de vil have udenlandske medarbejdere til Danmark.

Glem ikke danske ledige
På arbejdstagersiden advarer man imod, at man bliver så glad for udenlandsk arbejdskraft, at man glemmer at udnytte de ressourcer, der allerede er i Danmark.

»Virksomhederne er blevet bedre til at bruge de ledige, der i forvejen er i det danske samfund. Nok mest drevet af nød. Men de er stadig ikke gode nok, for vi oplever en del ingeniører, primært af anden etnisk herkomst, der trods god uddannelse og godt sprog ikke kan få job. Så samtidig med, at vi får flere udenlandske medarbejdere hertil, skal vi sørge for at få de sidste danske ledige med,« siger Lars Bytoft.

Det får opbakning i LO, der påpeger, at man med 80.000 ledige og måske stigende ledighed til næste år skal være forsigtig med at åbne dørene for meget.

»Vi skal ikke bare invitere udlændinge hertil, der kan skubbe danskere bagest i køen. Derfor kan det være fornuftigt at se på udvalgte brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft,« siger Rune Nørgaard.

I DA afviser man, at virksomhederne er for dårlige til at udnytte de ressourcer, der allerede er i Danmark.

»Vi skal selvfølgelig have endnu flere danskere i arbejde, men det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi vil aldrig kunne få dækket virksomhederns behov ved alene at se på indenlandsk arbejdskraft. Derfor skal også de offentlige arbejdsgivere til at være mere aktive i rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet,« lyder det fra Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Han henviser til, at der pt. er 60.000 ubesatte stillinger i Danmark, og at der frem mod 2015 vil forsvinde 70.000 par hænder fra arbejdsstyrken på grund af den demografiske udvikling.