Velkommen til uddannelse de luxe

Elite. 12 nye eliteuddannelser frister nu på listen over fremtidsmuligheder. Går du efter guldet?

Masser af plads til fordybelse på Handelshøjskolen i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Udlandet har gjort det længe: Haft uddannelser til særligt begavede studerende og elever. Men nu kan danske unge også gå elitevejen.

Det sker efter, at 12 nye eliteuddannelser i sidste måned blev blåstemplet af videnskabsminister Helge Sander (V). Hermed er fag inden for økonomi, biomedicin og miljø blevet tilgængelige på såkaldt eliteniveau – foreløbigt på fem universiteter landet over.

De nye eliteforløb får tildelt ekstra ressourcer, lærerkræfter, mentorer og moderne forskningsudstyr. I alt er 18 millioner kroner sat af til at kræse for de kommende elitestuderende, hvis de altså får adgang. For der vil naturligvis være høje adgangskrav til eliteuddannelserne.

»Tidligere har det været sådan, at alle var ens, og alle skulle have lige meget af alt i skolen. Nu er det blevet ok at sige elite, også når det gælder andet end sport og musik, og det vil komme de dygtigste studerende til gode,« siger cand.pæd.psyk Ole Kyed, der i 15 år har forsket i intelligente børn og unge.

»Unge hægtet af«
Niels Brocks Handelsgymnasium var et af de første uddannelsessteder til at oprette deciderede eliteforløb. Her er holdningen, at eliteuddannelser er kommet for at blive.

»Den pædagogik, vi har udsat de unge for i mange år, har hægtet mange af. Både dem, der rent bogligt ikke er så langt fremme, men også dem, der er foran og har krudt i røven. Det har været den brede mellemvej for længe,« siger Niels Brocks direktør Anya Eskildsen.

I alt er 24 millioner kroner afsat til eliteuddannelser i 2008 og 2009. Til sammenligning bruger Danmark cirka 12 milliarder kroner på universitetsuddannelse om året. Set i den sammenhæng er beløbet ikke stort. Men det er symbolikken, påpeger Anya Eskildsen.

»Da vi startede med at sige ordet elite, slog folk nærmest korsets tegn foran sig. Folk reagerede meget voldsomt. I dag er det noget, der er blevet meget almindeligt.«

Kritikken af eliteuddannelser har været massiv. Både rektorer og studerende har protesteret mod at oprette smalle forløb, der tilgodeser et fåtal. En af kritikerne er medlem af Studenterrådet ved Københavns Universitet, Jeppe Eimose.

»Vi er bange for, at der bliver taget penge fra allerede klemte uddannelser til at finansiere eliteuddannelser. Og så stiller vi spørgsmål: Vil det her betyde, at alle de gode undervisere bliver sat til at undervise på prestigefyldte eliteuddannelser? Får vi nu ikke længere adgang til de gode undervisningslokaler, laboratorier, stipendiater til rejse i udlandet og det gode læringsmiljø?« siger Jeppe Eimose, der læser datalogi på Københavns Universitet.

Eksempler på andre danske eliteuddannelser er Mentiqaskolerne for særligt begavede børn og Aalborg Universitets syv eliteuddannelser, oprettet i 2006. Desuden har en række erhvervsuddannelsescentre, bl.a. EUC Midt oprettet særlige eliteforløb.

cda@urban.dk