Rushy Rashid Højbjerg

Job: Freelance journalist, forfatter og foredragsholder Alder: 39 år Uddannelse : Kosmetolog og tolk. Blev journalist ved at arbejde sig op fra at have været journalistpraktikant på TV3.

Rushy Rashid Højbjerg Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Hvad var det bedste ved din uddannelse ?
»Det bedste ved at være studerende var , at man ikke vidste, hvor hårdt det ville blive bagefter. Man tror jo, at man er hårdt ramt som studerende. Specielt i denne her tid, hvor eksamener står for døren, og det eneste, man har lyst til, er bare at feste igennem. Man glæder sig rigtig meget til at blive voksen og komme ud og prøve en hel masse. Lige indtil man så opdager, at det ikke er så sjovt alligevel.

Hvad var det værste ved din uddannelse ?
»Det værste ved at være studerende var alle de kloge lærere. De var jo bedrevidende. De troede, de vidste alt om alt. Man tror jo også selv, at man er klogere end de klogeste på det tidspunkt. Men faktisk ved man ikke ret meget. Jeg tror, jeg er blevet klogere med årene. Det værste er jo, at når man kigger tilbage, så havde lærerne sgu ret langt hen ad vejen.