Lån brændemærker unge for evigt

Danske studerende stifter stadig større studiegæld under deres uddannelse, og samtidig havner flere unge i registret over dårlige betalere. I værste tilfælde kan det betyde, at du som ung kan blive stemplet som dårlig betaler resten af livet, advarer eksperter.

Café latte-kulturen bliver denne generations studerende kaldt. Måske ikke helt uden grund, for hvert år låner de unge og studerende stadigt større beløb hos staten og i banken til forbrug. Eksperter er bekymrede over, at den gennemsnitlige gældsstørrelse for færdige kandidater er steget støt og markant de seneste mange år.

I 2004 endte de færdige kandidater med en gennemsnitlige studiegæld på lidt over 87.000 kroner. Tre år senere i 2007 var den gennemsnitlig restgæld på 13.000 kroner mere, eller det der svarer til lidt over 100.000 kroner, og udviklingen kan være skæbnessvanger for de færdiguddannede kandidater.

»Det er en kraftigt udvikling i studiegæld – også i forhold til den generelle inflation. På den ene side må man sige, at gæld som SU-lån går til et godt projekt, nemlig uddannelse, men samtidig er der nogle faresignaler. Gælden kan blive så stor, at man kan få svært ved at begå sig senere. De unge kan for eksempel blive afskåret fra at købe en andelslejlighed, fordi de har et for stort lån. Også selv om de har et godt lønnet job,« forklarer økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum.

Regningerne hober sig op
Ikke kun de studerendes lån bliver større for hvert år, afgangsbeviserne udstedes. Samtidig hober regningerne sig op for de unge, der ikke kan betale deres skyldnere.

Experian registrerer de dårlige betalere for skyldnerregistret RKI. Det vil sige folk, der ikke betaler deres regning efter flere rykkere og advarsler. 5.000 18-20-årige har deres navn i registret, mens over 43.000 af de 21-30-årige er registreret som dårlige betalere. De sidste par år har RKI oplevet en udvikling, der viser, at de unge personer i registret får flere sager og i gennemsnit skylder mere væk.

»Pointen er, at de unge har svært ved at se de mere langsigtede konsekvenser, og de er ikke opmærksomme på det, der står med småt. De har ikke de samme redskaber, som vi andre har fået gennem erfaringer i et helt liv. De ser ikke de samme alarmsignaler i den økonomiske trafik,« fortæller Camilla Rose, der er kommunikationschef hos Experian.

Jo mere gæld, man har, desto sværere bliver det at komme af med den, forklarer Camilla Rose.

Mange af de unge vil blive ved med at være dårlige betalere, fordi de får nogle vaner, som er uhensigtsmæssige, og det kan fastlåse dem i problemer resten af livet.

»At blive registreret hos RKI har vidtrækkende konsekvenser, man sjældent har gjort sig klart. Derfra begynder fælden at smække, banker vil meget afvisende for, at noget kan lade sig gøre. De kan for eksempel benægte dig at få et Dankort. Selv om forholdene bliver bragt i orden og gælden betalt, vil banken kunne have oplysningen stående til evig tid,« forklarer Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.