Johan Olsen

Job: Forsanger i bandet Magtens Korridorer Alder: 37 år Uddannelse : Biolog fra Københavns Universitet (arbejder stadig som forsker ved siden af musikken)

Johan Olsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Hvad var det bedste ved din uddannelse ?
Den bedste oplevelse i forbindelse som studerende var forløsningen, da jeg fandt ud af, hvordan tingene hænger sammen. Det er jo for at erkende ting, at man læser videre, så det var klart det bedste . I gymnasiet var det bedste det sociale liv, men på studiet var det erkendelsen. Jeg var helt vild med mit studie og syntes, at det var superfedt. Jeg sad ikke derhjemme og uden at kunne komme i gang med at læse. Det kom helt af sig selv.

Hvad var det værste ved din uddannelse ?
Det var hårdt med de mange eksamener, og så var ikke så meget socialt, da jeg gik der. Jeg ved , at man gør mere ud af det nu, der er i hvert fald kommet mere politisk vilje fra KUs ledelse for at højne det sociale sammenhold på studiet. Vi havde kun noget, der hed Biobar, og det var det hele.