Kunstakademiet. Statens Teaterskole eller hvad med Filmskolen?
Uddannelserne smager umiddelbart af udfordringer for den kreative sjæl. På sådan en talentpræget og eksklusiv måde, hvor man regner dem, der er kommet igennem nåleøjet og ind på uddannelsen for at være nogle helt særligt heldige eller dygtige asener.
Joen Bille, uddannelsesleder på Statens Teaterskole, siger det også meget klart og lige ud af posen, når man spørger ham om udvælgelsen:
»Selvfølgelig finder vi de bedste. Der sidder syv jurymedlemmer. Vores samlede vurdering er, at vi får de bedste ind.«
Ser man på de stramme optagelseskriterier må der være noget om snakken.
For at komme ind på Statens Teaterskole skal ansøgerne opføre en dramatisk tekst efter eget valg foran et panel. Man får tre minutter, og bliver man ikke valgt, er det om igen til næste år. På kunstakademiet indsender man sit værk – uafhængigt af alder og meritter – og kan bedømmerne lide det, ryger man videre til anden fase, mens man på filmskolen skal indsende et færdigt værk – det vil eksempelvis sige en film, en roman, et musikstykke, en billedmontage eller lignende. Det skal være en afsluttet produktion, som man har været ansvarlig for. Kan filmskolen lide det, indkalder de dig til interview.
Fælles for dem alle er: Ingen tidligere uddannelse og eksamenspapirer giver adgang i sig selv.
Selvom disse tre uddannelser øjensynligt er svære at komme ind på, er der også en stribe historier, der kan løfte toppen af ansøgerfrygten og pille ved fordommene. Vi starter ved historien om, at alder ikke spiller nogen rolle.
Brænd for det
Arne Bro, leder af TV-uddannelsen på Den Danske Filmskole, kan fortælle om flere elever, der er kommet ind i en ganske ung alder, fordi de »ville studiet«. Det er talentet, og hvor meget man »brænder for det«, der er afgørende. Og det kan man udnytte.
»Tómas Gislason (filminstruktøren, red.) var mellem 17 og 18 år, men det er også meget ungt og også hårdt. Man kan godt være talentfuld og dygtig som 11-årig, og mange af vores elever har også malet, fotograferet og lavet film allerede som teenagere,« siger Arne Bro. Han understreger dog, de unge ansøgeres aldre til trods, at livserfaring er meget vigtigt.
»Personen kan sagtens have den faglige erfaring rent kunstnerisk allerede som 21-årig, men man vil under alle omstændigheder få brug for nogen livserfaring til sit arbejde. Man skal vide hvad man kan lide, og hvad man ikke kan lide. De holdninger er eleven nødt til at være afklaret med,« siger Arne Bro.
På Kunstakademiet har de også haft eksempler på unge elever, der blev optaget.
»Vi vurderer primært ud fra det indsendte værk. Vi har haft studerende, der lige er gået ud af 9. klasse, mens vi på den anden side også har haft studerende med kandidatgrad,« siger Lars Bent Petersen, leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet og medlem af optagelsesudvalget.
Frihed og ansvar
Modenhed er altså central. Det kan studievejleder og studerende på sjette år på Kunstakademiet, Honey Biba Beckerlee, bekræfte.
»Der er jo en ting med billedkunst. Man skal være enormt selvstændig, og man varetager alle processer selv. Det kræver en enormt selvstændig tilgang til arbejdet. Tag optagelsen som eksempel. Her lægger man hovedvægten på det kunst, der bliver sendt ind og ikke personlige oplysninger. Nogle år har folk været 16. Men gennemsnittet er 20-28 år, vil jeg tro.«
Marie Lærke Wedel er 6. semester-elev på flerkamerainstruktør-linjen på Filmskolen og kender til den frihed og det ansvar, der følger af uddannelsen.
»Jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med nogle instruktører fra Cairo. Ni instruktører, der skal samarbejde kan være hårdt, fordi alle har så mange viljer og lyster. Nogle gange arbejder talenter sammen og skaber noget. Andre gange modarbejder man bare hinanden.«
Tredje gang er lykkens gang
Mange bliver rådet til at tage til udlandet, inden de søger ind, men det er – ifølge Casper Cromp fjerdeårselev på Statens Teaterskole – vigtigt at målrette sit udlandsophold.
Han kom selv ind på teaterskolen i tredje forsøg. Første gang han søgte nåede han helt frem til sidste udskilningsrunde. Det følgende år, troede han sig derfor ret sikker på at komme ind, men da det ikke skete, forberedte han sig maksimalt det tredje år. Blandt andet ved et to måneders skuespillerkursus i New York. Derefter kom han ind.
»Det kræver erfaring at starte på teaterskolen, men ikke nødvendigvis en masse erfaring gennem rejser og sabbatår. Snarere kræver det en bevidsthed om faget, og hvorfor det er, man gerne vil det her. Der er i dag en tendens til bare at ville performe uden at skulle arbejde særlig meget for det. Jeg tror, det er kommet med alt det her »X Factor« og kan du danse for en femmer og sådan nogle programmer. Det synes jeg er synd, når der er en tendens blandt mange af os til at arbejde intenst for at dygtiggøre os i et fag, der bestemt er et håndværk. Det er alfa omega at gøre sig bevidst om, at det her er et fag, og det kræver dygtiggørelse.«
Sidste hurdle er prøven. Her handler det om at lave det, som man selv står for og kan, og ikke det som andre forventer af en.
Det er ifølge Joen Bille, uddannelsesleder på Statens Teaterskole, umuligt at give en karakteristik af de personer, der typisk kommer ind, men der er en ting, man kan slå fast: Har man noget på hjerte har man en god chance, og så er kernebegreberne for en kommende studerende: Nærvær, åbenhed, nysgerrighed og flid.
»Vi ser efter, om der er et potentiale, der kan udvikles. Fanger det her menneske vores interesse, er der vilje, er der noget på hjerte? Det er i den sammenhæng ikke så vigtigt om de taler forkert. Det afgørende er at tænke sig godt om, inden man søger ind. Er der noget andet, du ønsker at lave så tag det. Du skal kun søge ind, hvis du virkelig brænder for det her fag og ikke kan lade være.«
Tre der klarede cuttet
Honey Biba Beckerlee
Sjetteårselev på Kunstakademiet, studievejleder, 29 år
Hvordan forberedte du dig på at søge ind på uddannelsen?
»Jeg havde fotograferet i tre år og taget den fri ungdomsuddannelse. Så søgte jeg ind på tre eller fire skoler og kom ind her. Jeg fik virkelig et kulturchok, og det tror jeg, er kendetegnende for mange, der starter her. Selvfølgelig er mange grønne, når de kommer ind og har ikke noget indgående kendskab til kunstscenen kunst. Jeg tror dog også, at der er en attitude fra skolen, hvor man ikke lærer de studerende, hvordan de skal lave kunst, men behandler folk som kunstnere, der selv skal definere det.«
Hvad har været din bedste oplevelse på studiet? (fagligt)
»En stor del af undervisningen er, at de studerende bruger hinanden til at diskutere kunst, hvilket er en meget god pendant til lærer-elevforholdet. Det giver en meget god balance til det professionelle, fordi det er på et meget venskabeligt plan. Det kan være alt fra at diskutere de nye udstillinger, til et problem man er stødt på i sit arbejde.«
Marie Lærke Wedel
Tredjeårselev på Flerkamerainstruktør-linjen på Den Danske Filmskole, 27 år
Hvordan forberedte du dig på at søge ind på uddannelsen?
»Alt hvad jeg har lavet fra Fatamorgana (fotografskole i København) til medieskolen Rampen, hvor jeg lærte at klippe film, har på en eller anden måde været en forberedelse til at komme ind, men jeg troede faktisk, at jeg helst ville gå på dokumentar-linjen, indtil jeg hørte om uddannelsen som flerkamera-instruktør. Så vidste jeg bare, at det var det helt rigtige for mig.«
Hvad har været din bedste oplevelse på studiet? (fagligt)
»Det bedste er, at jeg får lov til at være den, jeg er her, men samtidigt bliver udfordret konstant af lærerne. Og så at jeg får lov til at gøre underlige ting!«
Casper Crump
Fjerdeårselev på Statens Teaterskole, 30 år
Hvordan forberedte du dig på at søge ind på uddannelsen?
»Jeg kom ind i tredje forsøg. Første gang forberedte jeg mig sammen med en kammerat, der var under uddannelse. Jeg gik på biblioteket, lånte tekster og fandt en, der sagde mig noget. Her nåede jeg helt ind til sidste udskillelse, og det tog jeg som et skulderklap. Det gjorde dog, at jeg året efter var lidt nonchalant. Jeg læste med skuespiller og troede jeg ville stryge ind, fordi jeg var så tæt på året før, men det gik ikke.
Først tredje år lykkedes det efter et to-måneders skuespillerkursus i USA. Her var jeg meget målrettet og satte meget tid af til det. Det er ikke anormalt at søge ind tre gange, og det er heller ikke anormalt at komme ind i første hug.«
Hvad har været din bedste oplevelse på studiet? (fagligt)
»Det var et maskekursus hos en, der hedder Finn Hesselager. Han har et kursuscenter i Nørre Snede, hvor han arbejder med at skabe karakterer i maskearbejde. Det lyder ret urtet og ret mystificeret, men det er faktisk ret håndgribeligt. Det er et maskespil, hvor man kommer op og bor på hans sted. Først arbejder man i døgndrift med at skabe sin egen maske, og så går man i gang. Eksempelvis så vi amerikanske film og diskuterede så scenerne i filmen. Maskerne gjorde at vi fik en mere anonym identitet over for hinanden.«
