Tirsdag flød mediebilledet over med utilfredse boligejere, der undrede sig over de nye ejendomsvurderinger. Hvordan kan grundværdien være højere end selve ejendomsværdien, spurgte de sig selv.
Nu erkender Vurderingsstyrelsen, at »der vil være situationer«, hvor de foreløbige vurderinger vil afvige »markant« fra de endelige vurderinger, der forventeligt først lander i 2025.
Derfor er der givet adgang til, at boligejere i »helt særlige tilfælde« kan få rettet deres foreløbige vurdering. Det oplyser underdirektør Claus Houmann fra Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Her henvises der til, at »medierne har bragt eksempler på offentliggjorte vurderinger med tilsyneladende helt skæve værdier eller meget store stigninger af især grundværdien.«
»Det helt klare udgangspunkt er, at den foreløbige vurdering står fast – fordi den netop er foreløbig og vil blive reguleret efterfølgende ved den endelige vurdering. Men der kan være helt særlige tilfælde, hvor boligejeren kan få efterprøvet den foreløbige vurdering, hvis den afviger markant eller i øvrigt opfylder en række andre kriterier,« siger Claus Houmann.
Eksempelvis kan boligejeren få rettet den foreløbige vurdering, hvis resultatet af allerede afgjorte klagesager ikke er medtaget i den foreløbige vurdering.
Et andet eksempel er, hvis boligen står overfor et umiddelbart salg. Vurderingsstyrelsen skriver, at det er »meget vigtigt at understrege, at der er tryghed om boligskatten, da boligejerne er beskyttet af skatterabatten.« Samtidig sikrer det såkaldte forsigtighedsprincip, at beskatningsgrundlaget er 20 pct. lavere end vurderingen. Det gælder både på den foreløbige vurdering, og når den endelige vurdering er udsendt, lyder det.
Boligejere forvirrede
Meldingen fra Vurderingsstyrelsen kommer, efter at flere boligejere tirsdag undrede sig over deres nye ejendomsvurdering. De spurgte sig selv, hvordan grundværdien kan være højere end selve ejendomsværdien.
Ejendomsværdien er værdien af grunden plus værdien af ejendommen, og derfor burde grundværdien kun være højest, hvis der er tale om et hus, der ikke har nogen værdi eller ligefrem koster penge at få revet ned, forklarede boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
»Det burde ikke kunne lade sig gøre, medmindre der er tale om et nedrivningsegnet hus,« fortæller hun.
Vurderingsstyrelsen skriver, at der kan være eksempler på, at grundværdien er højere end selve ejendomsværdien. Det er dog undtagelsen snarere end reglen:
»I de nye ejendomsvurderinger vil ejendomsværdien i langt de fleste tilfælde være højere end grundværdien, men der vil være undtagelser,« skriver Vurderingsstyrelsen i pressemeddelelsen.
Grundværdien i sig selv afspejler grundens værdi, hvis den bliver udnyttet til fulde. At grundværdien i visse tilfælde er højere end ejendomsværdien, kan altså være et udtryk for, at boligejeren ikke har udnyttet grunden til fulde.
Det kan også være »tilfælde med blandede ejendomme, hvor en andel af ejendommen er anvendt til boligformål og en anden til erhvervsformål,« lyder det i pressemeddelelsen.
I den nye ejendomsskattelov er skattesatser for ejendomsværdiskat og grundskyld blevet sænket betydeligt. Dermed får fire ud af fem boligejere lavere skat. I alt bliver der skattelettelser for omkring 10 milliarder kroner.
Hvis vurderingen stiger så meget, at den samlede boligskat også ville være steget til trods for lavere skattesatser, får boligejeren i stedet en skatterabat, som modvirker skattestigningen.
Opdateres...