Vismænd vil rydde op i skat på afkast

Selv landets skarpeste økonomiske tænkere får sved på panden, når de skal finde rundt i de »sindssygt komplekse« regler for skat på afkast. Vismændene efterlyser en forenkling og samordning af skat på aktier, obligationer og ejendomme.

Vismændene opfordrer til en kraftig forenkling af skatten på afkast af formuer – både i form af aktier, obligationer og ejerboliger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Selv en overvismand er udfordret, hvis han skal finde ud af skatten på sin formue.

Det indrømmer overvismand og professor på Aarhus Universitet Michael Svarer i forbindelse med den nye vismandsrapport. Her bruger vismændene halvdelen af rapporten på at gennemgå skat på afkast på formuer og konkluderer:

»Vi har måttet sande, at det er sindssygt komplekst. Man har en masse forskellige satser på beskatningen af aktier, obligationer og andet. Det er uhensigtsmæssigt, når jeg skal finde ud af, hvor jeg skal placere mine frie midler,« siger Michael Svarer og fortsætter:

»Det gør, at der kommer en skattetænkning, som ikke er god for samfundet. Målet skal være en forenkling. Her kan man i første omgang se på, om man ikke kan lægge beskatningen af kapitalindkomst sammen med beskatningen af aktier.«

Michael Svarer og hans kolleger foreslår, at der indføres en beskatning, hvor man beskatter flere typer indkomst med den samme skattesats. I det nuværende system er der forskellige skattesatser for afkast på aktier og alle andre afkast af formue som renter, lejeindtægter, salg af ejendomme og så videre – og endda forskellige satser inden for den samme type investering.

Netop nu er der særligt fokus på afkastskatten, fordi vinderne af det nylige folketingsvalg, Mette Frederiksens Socialdemokratiet og støttepartierne, har som en del af deres politik at øge skatten på afkast. Michael Svarer understreger, at der i hans optik ikke er brug for en samlet skattestigning.

Her er vismændenes forslag:

»Vi foreslår en samlet beskatning, men ikke en øget beskatning. Hvis man ser på beskatningen af kapitalindkomst og aktier, er der ingen grund til at sætte den op. Indkomst på aktier og obligationer bliver beskattet ret højt i forhold til arbejdsindkomst,« siger Michael Svarer.

Boliger i fælles skat

Med lidt længere horisont vil vismændene endda også inkludere ejerboliger i et fælles system til ensartet beskatning af formue – uanset hvordan den figurerer i den enkelte danskers økonomi. Vismændene har i deres analyse fundet ud af, at kapital beskattes vidt forskelligt med ejerboliger som det aktiv, der er belagt med den laveste effektive beskatning.

»Den effektive reale marginalbeskatning er vidt forskellig for forskellige kapitaltyper,« hedder det i rapporten.

Med et generelt afkast eller værdistigning på fire procent udgør ejendomsværdiskatten cirka 20 procent, mens en bundskatteyder vil få en marginalskat på ca. 66 procent for kapitalindkomst – det vil sige blandt andet renteindtægter.

»Både ved høje og lave renteniveauer er ejerbolig den lavest beskattede kapitalplacering, derefter følger pensionsopsparing og aktieafkast, mens renteindtægter generelt er den højest beskattede kapitalindkomsttype,« skriver vismændene, som krydrer konklusionen med et forslag om at begrænse rentefradraget mere, end det allerede er sket.

»Der er gode argumenter for at reducere rentefradraget, så det i højere grad svarer til den effektive beskatning af boliger. Det vil give en mere ensartet beskatning og samtidig bidrage til at begrænse husholdningernes gældsætning,« siger han.

Denne del af anbefalingerne møder kritik fra Finansdanmark.

»Formandskabet foreslår en reduktion i rentefradraget, som uundgåeligt vil føre til lavere boligpriser. Der er behov for at understøtte en stabil udvikling på boligmarkedet i de kommende år, hvor reformen af boligbeskatningen i 2021 og de forsinkede nye boligvurderinger kan give et ustabilt forløb. Man skal derfor være forsigtig med samtidig at reducere rentefradraget i de kommende år. Et lavere rentefradrag vil desuden mindske boligkøbernes interesse for at optage lån med fast rente frem for lån med variable rente,« skriver Finansdanmark i en kommentar.

Men Michael Svarer betoner, at der går lidt tid, før det er muligt at have en fælles skattesats, der også kommer til at omfatte beskatningen af ejerboliger. Blandt andet er man nødt til at vente på de nye ejendomsvurderinger, der så småt begynder at rulle ud i år.

Fjerne rabat

Foruden at forenkle beskatningen af privates formueafkast så vismændene gerne, at to punkter i virksomheders skat ændres. For det første anbefaler de, at der indføres et såkaldt ACE-fradrag eller egenkapitalfradrag, som modsvarer fradraget for renter, når et selskab investerer sin egen bogførte egenkapital. Det vil ligestille egenkapital og fremmed kapital og modvirke lånefinansiering og dermed svækkelse af virksomheders soliditet – og igen skabe større finansiel stabilitet.

»Et sådant fradrag for forrentning af egenkapital vil sidestille den skattemæssige behandling af egen- og gældsfinansierede investeringer. Det vil bidrage til at gøre virksomhederne finansielt mere robuste og kan forventes at øge investeringerne og produktiviteten i virksomhederne.«

Endelig vil vismændene rulle en rabat på arveafgift for familieejede virksomheder tilbage.

»Fra 2016 blev der indført en særlig lav arveafgift for familieejede virksomheder. En sådan differentieret arveafgift er ikke hensigtsmæssig, idet den giver et incitament til skattetænkning i form af at flytte formue over i familieejede virksomheder.

»Vi anbefaler, at den særligt lave arveafgift for familieejede virksomheder afskaffes, og at overdragelse af virksomheder mellem to generationer beskattes på samme måde som anden arv,« siger Michael Svarer.

Den nuværende, fungerende skatteminister Karsten Lauritzen (V) oplyser, at han ikke har mulighed for at kommentere vismændenes rapport. Tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) har ikke svaret på Berlingskes henvendelse.