Ulrik Harald Bie: Højeste inflation i fire årtier – USAs myndigheder har mistet grebet om økonomien

I marts er forbrugerpriserne i USA steget med 8,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er den største stigning i mere end fire årtier. Økonomien er på vej ind i en nedadgående spiral. Berlingskes økonomiske redaktør mener, at det bliver Joe Bidens helt store hovedpine.

»Hvis det fortsætter med at stige og stige, så kommer recessionen af sig selv, og så vil økonomien klappe sammen,« vurderer Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forbrugerpriserne i USA er i sandhed på himmelflugt. 8,5 procent er de steget i marts. Det er den højeste stigning i fire årtier.

Det er den samme historie, vi ser over hele Europa. Vi skal helt tilbage til de voldsomme inflationsår i starten af 1980erne for at se et niveau, som det vi ser nu.

Det er ikke overraskende, at energi spiller en væsentlig rolle. I USA er det især benzinpriserne, der er steget med 48 procent, der trækker op. Mens danskerne mere eller mindre ryster i bukserne over prisstigninger, hvis deres hus er koblet op på naturgas er fokusset et helt andet i USA.

Naturgaspriserne er nemlig slet ikke på samme himmelflugt der, da amerikanerne selv producerer naturgas. Det er derimod benzin- og fødevarepriserne, der presser de amerikanske forbrugere.

»Der har de fået en på hatten. Fødevarepriserne stiger meget kraftig – ti procent stiger madindekset. Hvis du er en lavindkomstfamilie, så er det, du bruger mest på i den almene husholdning benzin og fødevarer. Det er så det, der er steget mest,« siger Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Harald Bie.

Stigningerne vil føre til markante ændringer hos amerikanerne.

»Den almindelige amerikaner vil opleve et meget kraftigt fald i købekraften, og for de fleste amerikanere vil det her være det største fald i deres levetid,« siger han.

Joe Bidens hovedpine

Amerikanerne er dog relativt godt polstrede i forhold til den høje inflation. Alt imens forbrugerpriserne stiger, får amerikanerne også flere penge mellem hænderne i kraft af relativt høje lønstigninger på fem til seks procent.

Inflationen er dog med sine otte procent højere end lønstigningerne.

»Det betyder, at tabet i den gennemsnitlige købekraft ikke er større end i Danmark. Det er til gengæld meget mindre, end det er længere nede i Europa, hvor lønstigningerne er små, men inflationen stadig lige så høj,« siger Ulrik Harald Bie.

Forventningen til den amerikanske inflation er alt andet lige, at den vil fortsætte sin himmelflugt. Det kommer til at have voldsomme konsekvenser for den amerikanske økonomi.

»Det er ikke bare inflationen, der er steget, men også forventningerne til, hvad inflationen bliver i fremtiden. Det begynder man nu at handle på. Fra virksomhedssiden får man proaktive prisstigninger. Man sætter prisen op før sin nabo, og som forbruger vil man kræve mere i løn, da den bliver ædt op af inflationen,« pointerer Ulrik Harald Bie.

Der tegner sig en skrue uden ende, hvor priser og lønninger vil stige i ét væk. Medmindre der bliver strammet gevaldigt op for pengepolitikken.

»Hvis det fortsætter med at stige og stige, så kommer recessionen af sig selv, og så vil økonomien klappe sammen. Det er derfor man griber ind,« siger han.

Og det gør centralbanken med voldsomme rentestigninger. En nødvendig løsning, der med fordel kunne have været iværksat langt tidligere. Men den amerikanske centralbank havde en forholdsvis laissez faire tilgang til de første inflationsstigninger.

»For et år siden, da inflationen begyndte at stige i USA, sad en masse og sagde, at det her var midlertidige effekter, det var der ingen grund til at reagere på. Og når vi nu kigger ned over det amerikanske inflationstal, så er det kategori efter kategori efter kategori, hvor prisstigningerne er tocifrede,« siger Ulrik Harald Bie, der nu forudser aggressive rentestigninger.

I USA forudser Ulrik Harald Bie, at det til at starte med nok bliver en stigning i renten på et halv procentpoint på de næste to møder og flere renteforhøjelser resten af året. Renteforhøjelserne i USA kommer også til at smitte af i Europa.

Den meget rolige tilgang til de første inflationsstigninger i USA sidste år, mener Ulrik Harald Bie, er på baggrund af en nærmest stillestående inflation de seneste ti år.

»Man har frygtet, at man ville kvæle et genåbningsopsving, og så er man nok også blevet lullet i søvn på begge sider af Atlanten af, at man har haft ti år, hvor der ikke rigtig har været inflation – det var næsten ligegyldigt, hvad centralbankerne gjorde, så kunne de ikke fremtvinge inflation,« siger han og påpeger, at den høje inflation nu pludselig kommer som ud af en ketchupflaske.

Og det bliver i sandheden Joe Bidens hovedpine, for det er netop økonomien, amerikanerne fokuserer mest på.

»De har simpelthen mistet grebet om økonomien,« mener Ulrik Harald Bie.