Udskudte boligskatter presser regeringen: DF kræver, at boligejerne skal have penge tilbage som lovet

Udskydelsen af de nye boligskatter rammer boligejere på pengepungen på tre forskellige måder, og det får presset på regeringen til at vokse. Forhandlinger om en løsning er endnu ikke gået i gang.

En større indefrysning af grundskyld. Det er en af de måder, hvorpå boligejerne i specielt København bilver ramt af udskydelsen af de nye boligskatter med tre år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

En byge af spørgsmål og et krigerisk samråd. Det er udsigten fra skatteminister Morten Bødskovs (S) skrivebord i de kommende dage. Boligskatterne blev forleden udskudt i tre år, og det rammer boligejerne på tre forskellige måder.

Først og fremmest måtte de boligejere, der på grund af en for høj vurdering skulle have for meget betalt skat tilbage, vente yderligere et antal år på deres penge. Det er omkring 800.000 boligejere.

Dernæst går der umiddelbart længere tid før 400.000 boligejere får en skattelettelse, fordi vurderingen af deres ejendom stod til at falde. En del af de 800.000, som skal have penge tilbage, er de samme som de 400.000 boligejere, som fremadrettet skal betale mindre.

Den sidste måde, udskydelsen rammer på, er, at boligejere især i hovedstadsområdet i endnu tre år er tvunget til at ophobe stigninger i deres grundskyld, som bliver indefrosset til 2024.

Samlet set skulle regningen til boligejerne lyde på omkring tre mia. kr. om året de næste tre år på grund af udskydelsen.

Skatteministeren lovede umiddelbart efter udskydelsen at finde en løsning sammen med partierne bag den oprindelige aftale om de nye boligskatter. Men bortset fra et indledende møde, hvor parterne primært skændtes om skylden for forløbet, er forhandlingerne ikke gået i gang endnu.

En række kritiske spørgsmål og en indkaldelse til et samråd på fredag viser, at presset for at finde en løsning vokser.

Vil have afklaring

Eksempelvis forlanger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, svar på
hvor stor en andel af den ekstra skattebetaling på boliger som følge af udskydelsen af de nye skatteregler, der kommer fra boligejere, som går glip af en lavere skattebetaling, og hvor stor en andel, der kommer fra boligejere, som vil opleve en stigning i grundskylden. Hun vil også vide, hvor meget ekstra skat, boligejerne kommer til at betale på grund af udskydelsen.

Dennis Flydtkjær, Dansk Folkepartis skatteordfører

»Jeg synes grundlæggende ikke, at folk skal bøde for, at staten har udskudt det.«


Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti vil vide, om det er »ministerens holdning, at ejerne af ca. 400.000 boliger skal have en lavere boligskat fra 2021, som det var forudsat i boligskatteforliget«.

»Vi skal holde fast i, at et antal boligejere skal have penge tilbage, som de er blevet lovet, når vurderingerne kommer. Og så skal vi have fundet en afklaring på, at grundskylden kan stige op til syv procent om året i tre år mere. Vi skal have fundet ud af, om det skal fortsætte,« siger Dennis Flydtkjær og tilføjer:

»Jeg synes grundlæggende ikke, at folk skal bøde for, at staten har udskudt det. Når der er lovet skattelettelser til 400.000 boligejere, skal de kunne regne med det.«

Han føjer også til listen over uafklarede spørgsmål på grund at udskydelsen, at de 800.000 boligejere, der har betalt for meget, er lovet en tilbagebetaling for årene fra 2011 til 2020.

»Men hvad med pengene fra 2020 til 2024,« spørger han.

Styr på processen

Louise Schack Elholm (V) mener, at det afgørende på fredagens samråd bliver at få styr på processen, og hvorfor ordførerne ikke fik besked om udsættelsen noget før.

»Vi spurgte ministeren på et møde i september. Der sagde han, at der ikke ville være yderligere udsættelser. Én ting er, at han ikke underretter os, når der er udsættelser. Hvad, der er værre, er, at han ikke siger noget, når han bliver spurgt ind til det,« siger Louise Schack Elhom.

Hun mener, at det afgørende i de kommende forhandlinger først og fremmest bliver at få skabt tryghed for boligejerne.

»Ifølge ministerens egne oplysninger fik han besked om udsættelse allerede i august. For at vi kan have et tillidsfuldt samarbejde, skal man kunne stole på hinanden,« siger Louise Schack Ellholm og tilføjer:

»Det går ikke, at boligejerne ikke ved, hvad de har med at gøre.«