Topskattegrænsen får et pænt nøk op: Så meget kan man spare i 2020

Grænsen for, hvor meget man kan tjene, før der skal betales topskat, stiger med knap 3,5 pct. i 2020. Dermed er der udsigt til en besparelse for knap en halv million danskere, som i dag ligger over loftet.

I takt med at topskattegrænsen er blevet sat op, er antallet af topskatteydere faldet – faktisk er antallet mere end halveret siden 2008, viser tal fra Skatteministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Næste år bliver det muligt at tjene 17.600 kr. mere end i 2019, før der skal betales 15 pct. i topskat. Det svarer til, at beløbsgrænsen bliver hævet med 3,5 pct., medmindre regeringen beslutter sig for at ændre satsen.

Revisionsfirmaet BDO kalder det »et pænt nøk op« – til økonomisk glæde for de omkring 460.000 danskere, der i 2019 ligger over topskattegrænsen.

Godt 15.000 af dem slipper helt for at betale topskat til næste år, mens de resterende 445.000, som stadig forventes at ligge over grænsen i 2020, får en skattelettelse på 2.640 kr., påpeger chefkonsulent Henning Boye Hansen fra BDO.

Det nye loft på 531.000 kr. betyder, at det kun bliver personer med en gennemsnitlig månedlig indkomst på over 48.100 kr. før arbejdsmarkedsbidrag (otte procent), der skal betale topskat i 2020.

Opfatter sjældent sig selv som velhavende

»Ingen topskattebetalere er sandsynligvis uenige i, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde, men mange tænker, at bundgrænsen burde hæves markant, og at der burde være flere trin på skalaen,« siger Henning Boye Hansen.

Han understreger, at der er meget stor forskel på dem, som tjener 600.000 kr. om året, og dem med en indkomst på seks mio. kr.

»De første opfatter sjældent sig selv som velhavende og synes derfor ikke, at de burde betale topskat. De sidste ved godt, at de er det, og de betaler topskatten uden at beklage sig,« siger chefkonsulenten.

Topskattesatsen på de 15 pct. kan desuden fejre 25-årsjubilæum i 2020, påpeger han. Topskatten blev oprindeligt indført i 1994. Dengang var der omkring 616.000 topskatteydere. I de første par år var satsen lavere, men i 1996 blev den skruet op til det nuværende niveau.

»Der er mange, som synes, at topskattesatsen burde sættes op. Forslag om den slags kommer næsten altid fra nogle, som ikke selv betaler topskat. Satsen på de 15 pct. synes på afstand at være overkommelig, men sandheden er, at den for alle topskattebetalere føles mere tyngende end som så,« siger Henning Boye Hansen.

En person med gennemsnitlige fradrag vil nemlig typisk betale omkring en tredjedel af sin bruttoindkomst i skat op til topskattegrænsen, mens der skal betales næsten 57 pct. i skat af al overskydende indkomst. Det er et spring på næsten 24 procentpoint.

»Forklaringen er, at skatteværdien af personfradrag, kørselsfradrag samt fradrag for faglige kontingenter og renteudgifter, holder skatten nede for indkomst op til topskattegrænsen. Det gør den ikke for indkomst over grænsen,« uddyber chefkonsulenten.

Antallet af topskatteydere halveret siden 2008

Mens topskattesatsen har været den samme i 25 år, er topskattegrænsen blevet hævet fra 243.100 kr. i 1996 til 531.000 kr. i 2020, hvilket svarer til en stigning på 118 pct.

BDO påpeger, at syv ud af ti topskatteydere – ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik – er mænd, hvilket angiveligt skyldes, at mænd arbejder flere timer om ugen end kvinder og langt oftere sidder i lederstillinger.

Der var flest topskatteydere i 2008, hvor godt én million danskere ifølge Skatteministeriets tal lå over grænsen, som på det tidspunkt var på 335.800 kroner. Siden er beløbsgrænsen steget støt, mens antallet af topskattebetalere er mere end halveret.

Stigningen fra 513.400 kr. i 2019 til 531.000 kr. i 2020 skyldes den årlige procentregulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen i kombination med indfasningen af det løft i topskattegrænsen, som blev aftalt ved skattereformen i 2012. En indfasning, som først afsluttes i 2022, oplyser BDO.