Det er to år siden, at de offentlige vurderinger på andelsboliger fik dødsstødet – uden at der var fundet et alternativ. Og tålmodigheden er ved at være noget tyndslidt hos den del af landets godt 200.000 andelshavere, som stadig befinder sig i ingenmandsland.

I sommeren 2022 nåede daværende boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) at fremsætte et lovforslag om, hvordan man fremadrettet kan værdisætte andelsboliger. Så blev der udskrevet valg, og forslaget bortfaldt.