Skylder du til det offentlige? Nu kan Gældsstyrelsen tage en større bid af din løn

Gældsstyrelsen har fået større mulighed for at kræve indestående gæld tilbage. Enhedslisten har kritiseret aftalen for at ramme dem med lavest indkomst, men hvis du har en høj indkomst og skylder til det offentlige, kan de nu kræve en større andel. Økonomer peger på, at det kan gøre ondt på privatøkonomien, men der er en løsning.

Gældsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen under Skatteministeriet. Gældsstyrelsens kerneopgave er at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige, og at ny gæld forebygges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et politisk flertal stemte lovforslaget igennem mandag, kan Gældsstyrelsen inddrage mere fra dem, der skylder penge. Det skyldes, at den samlede gæld for virksomheder og borgere løb op i 145 milliarder kroner ved udgangen af 2021, og den er støt stigende.

Aftalen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Hvis din indkomst er over 400.000 kroner årligt før skat, kan de nu inddrage helt op til 60 procent af den før skat. Indtil nu lå den grænse på 40 procent.

Bettina Brask er formueøkonom i Jyske Bank. Hun nævner, at der er tale om en stigning på 50 procent, og at det kan få betydning for privatøkonomien.

»Det kan godt være ensbetydende med, at de, som får trukket en større andel, får det hårdt, fordi det ikke længere passer ind i økonomien,« siger hun.

Hun mener, at den bedste løsning er at tale med Gældsstyrelsen, og at ændringen kan være en tilskyndelse for nogen til at få lavet en løsning.

»Det er også altid det, som vi vil anbefale – at man får lavet en aftale om sin afvikling, og at det er en løsning, som passer til ens økonomi,« tilføjer hun.

Hun nævner også, at man som regel har bedre muligheder for at tilbagebetale gælden, hvis man har en højere indkomst, men at det afhænger af ens andre forpligtelser.

Men alt andet lige er det bedre for begge parter at indgå en aftale.

»Gældsstyrelsen er altid glad for, at man ringer og siger »kære venner, jeg har gæld hos jer, jeg vil gerne betale«, det sætter de stor pris på. Det gør det noget nemmere for den, der skylder pengene, og for alle andre,« siger Bettina Brask.

Tre typer af topskyldnere

Louise Aggerstrøm Hansen er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank. Hun er enig i, at det kan have stor indflydelse på økonomien.

»Hvis man står i den situation, betyder det rigtig meget. Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes,« siger hun.

Ligesom Bettina Brask råder hun til, at man kontakter Gældsstyrelsen og får lavet en plan for afbetaling.

»Hvad der kan lade sig gøre, kommer an på, hvordan ens økonomi ser ud, men det handler om at finde en plan, så det ikke falder på én gang,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Gæld til det offentlige kan være mange ting. Udestående skat og afgift, boligstøtte, bøder, SU-gæld og underholdsbidrag kan alle blive trukket fra lønnen, hvis de ikke bliver betalt i tide.

Den gennemsnitlige dansker skylder 105.000 kroner til det offentlige. I Region Hovedstaden er det gennemsnitlige beløb 119.000 kroner, og her skylder 16 procent af befolkningen til det offentlige.

Der er individuel forskel på, hvor stort beløbet, som folk skylder, er. De store beløb, dem over 200.000, kan som regel inddeles i tre kategorier: Den selvstændige, der er gået ned med sin enkeltmandsvirksomhed og ikke rettidigt får betalt moms og skat, personer med gamle SU-lån og kriminelle med bødekrav og store sagsomkostninger.

Aftalen tager højde for forskellige behov

Venstre, som har stemt ja til forslaget, mener, at der bliver taget hensyn til den enkelte situation.

»Der vil altid være en individuel vurdering, hvis du har meget gæld til det offentlige og ikke har afdraget på det, så kan du være ude i at afdrage 60 procent af din indkomst, men du skal stadig have råd til at betale husleje og mad,« siger skatteordfører Louise Schack Elholm.

Partiet er tilfreds med aftalen og mener, at det kan hjælpe på at nedbringe gælden.

»Det er vigtigt, at vi får inddraget gælden og samtidig tager hensyn til folks situation,« siger hun.

Nye Borgerlige stemte ikke for forslaget. De mener også, at det er vigtigt at få gjort noget ved den offentlige gæld, men de tror ikke på, at aftalen er ambitiøs nok.

»Vi valgte ikke at være med, fordi man ikke får gjort noget ved gælden. Det eneste, de gør ved det, er at sikre, at beløbet ikke bliver højere,« siger skatteordfører Lars Boje Mathiesen.

Han mener dog, at det er godt, at Gældsstyrelsen kan kræve mere gæld via lønnen – også når det drejer sig om op til 60 procent.

»Jeg har ikke noget problem med, at folk, som har haft flere år til at lave en aftale, skal betale det, de skylder til fællesskabet. Det er gæld, som du ved, du har, og det er gæld, hvor du ikke selv har gjort noget for at betale,« siger han om tiltaget.

Inden gælden bliver trukket fra lønnen, sender Gældsstyrelsen en rykker og vil forsøge at indgå en betalingsaftale.

»Inden man kommer ind i lønindeholdelse, så har man været igennem en længere proces, hvor du er blevet gjort opmærksom på, at du skylder det her i skat eller afgift. Der er en lang proces, hvor man har rig mulighed for at tage kontakt til dem og finde en aftale,« siger Lars Boje Mathiesen.