Jeg har egentlig ikke så meget at brokke mig over. I hvert fald ikke så vidt jeg ved.
Men det er svært at vide, om jeg egentlig burde brokke mig over den nye vurdering, som Skats vurderingsstyrelse har begået af både vores hus i Rødovre og vores sommerhus.
Umiddelbart har styrelsen gjort mig hovedrig med en fordobling af vores friværdi – som dog ikke er noget særligt i forhold til de astronomiske værdier, som andre danskere med fast ejendom pludselig er i besiddelse af ifølge de nye vurderinger.
De gode folk i styrelsen har såmænd nok ramt markedsværdien på vores huse ganske godt. Og så alligevel.
Det undrer mig, at naboens grund, som er langt større end vores, kun er vurderet til en lille smule mere end vores.
Hovedpine og grå hår
Men netop grundværdierne har givet både algoritmer og embedsmænd hovedpine og grå hår, når de skal adskille grundens og bygningens værdi.
Det er lidt som at skille koldt og varmt vand ad, og øvelsen har givet nogle ganske forbløffende resultater og eksplosive stigninger i nogle grundes værdi.
Det skyldes angiveligt, at skattefolkene vurderer den potentielle værdi af en grund. I nogle tilfælde virker det, som om styrelsen har fundet forekomster af olie eller guld i jorden – selvom det kun er adgangen til for eksempel at placere større bygninger på grunden eller udstykke en del af den, der er tale om.
Men når boligejere pludselig oplever en mangedobling af deres grundes værdier, mens andre ikke gør, hvem er så i virkeligheden vinderen?
Overraskende vinder
Det kommer an på, hvor længe vi bliver boende.
Da vi i vores tilfælde regner med at beholde boligen i hvert fald til det nye skattesystem træder i kraft, når nytåret rundes om godt tre måneder, får vi en såkaldt skatterabat, så længe vi bliver boende.
Det betyder, at vi i 2024 kun kommer til at betale den boligskat, vi ellers skulle have betalt med det nuværende system – vel at mærke hvis den er lavere end den nye, hvilket generelt er tilfældet i hovedstadsområdet.
Hvis vi bliver boende i mange år, så bliver fremtidens stigninger og fald i ejendomsvurderingerne og dermed skatten beregnet ud fra dette – relativt lave – udgangspunkt. Og det gør os til vindere på grund af en måske lidt høj vurdering.
Tilmed kan skattestigninger fremover fra dette niveau indefryses, til boligen skal sælges.
Og så er det især værd at være opmærksom på, hvad der kan ske, når ejendomsvurderingerne forventes at komme tættere og tættere på markedspriserne, efterhånden som flere og flere data indgår i systemet.
Så er det måske bedre at have en høj vurdering, der eventuelt skal sænkes, end en lav vurdering, der risikerer at stige.
Kan få øretæve
Modsat kan vi få en økonomisk øretæve, hvis vi vil sælge om kort tid. Hvis en ny ejer først får en højere boligskat fra 2024 og derefter får fremtidens skattestigninger og -fald ud fra det nye og højere niveau, så vil han eller hun formentlig ikke betale så meget for huset.
Fremover er det meningen, at boligejere får nye ejendomsvurderinger hvert andet år – og dermed også en ny boligskat i samme takt.
Konkret bliver vi til næste år beskattet af vurderingen for 2022, der netop er sendt ud i de foreløbige versioner, mens vi i 2025 og 2026 vil blive beskattet af 2024-vurderingen, som vi endnu har til gode at se.
Men som sagt er det svært at overskue, om jeg har ret. Hvis du også er i tvivl, så kom med ind i vores spørgsmål-svar-blog på berlingske.dk fra tirsdag morgen. Her kan du allerede nu stille spørgsmål.
Ugens tip
Hver uge får du et tip, der kan gøre dig endnu klogere på din privatøkonomi. I dag skal det ikke handle om ejendomsvurderinger, som ellers fylder godt i mediebilledet.
Efterhånden er der spæde tegn på konkurrence i bankerne, som ellers har været vakse til at sætte deres lånerenter op, mens deres indlånsrenter på din opsparing har ligger i dybfryseren tæt på nul procent.
Nu er de første indlånsrenter krøbet op over tre procent, og du kan søge på renter i de forskellige banker i portalen Mybanker.dk.