Så meget kan du låne til en bolig
Næsten to ud af ti i Region Hovedstaden overvejer at købe en bolig inden for det næste halve år, viser ny undersøgelse. Her er tommelfingerreglerne for, hvor meget du kan blive godkendt til at låne.

Næsten to ud af ti i Region Hovedstaden overvejer at købe en bolig inden for det næste halve år, viser ny undersøgelse. Her er tommelfingerreglerne for, hvor meget du kan blive godkendt til at låne.

15 pct. af danskerne har planer om at realisere deres boligdrømme i løbet af det næste halve år ved at købe hus, lejlighed eller sommerhus. Det fremgår af en ny undersøgelse med 2.000 besvarelser, som YouGov har foretaget for ejendomsmæglerkæden Home.
I Region Hovedstaden er det 18 pct., som gerne vil investere i mursten. Men én ting er at kigge efter en bolig, noget andet er at blive godkendt i banken til at købe. Inden man forelsker sig i en herskabslejlighed til syv mio. kr., er det derfor en god idé at undersøge, hvor meget man overhovedet kan få lov til at låne.