Så forgyldte er boligejerne blevet i 2021: De højeste prishop siden boligboblen i 00erne

Friværdierne svulmer. 2021 har budt på tocifrede prisstigninger på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse i store dele af landet – i én region på over 25 procent.

2021 har været det vildeste år på boligmarkedet siden før finanskrisen med tocifrede prisstigninger, som har fået friværdierne til at svulme hos en stor del af landets boligejere. Mathias Svold

Mursten har været en god investering i 2021, hvor rigtig mange boligejere har fået øget friværdien betragteligt. Salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget i alle fem regioner.

Det viser nye tal for december, som Boligsiden netop har offentliggjort. Dermed kan hele året gøres op, og mange steder i landet er der tale om tocifrede prishop.