Renterygter er godt nyt for boligkøberne: Fireprocentlånet er på vej tilbage

»Et rentefald er virkelig godt nyt til boligkøberne, så vi får taget toppen af den rentestigning, vi har set i år. Det vil gøre det billigere at låne til et nyt hus eller lejlighed,« skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.

Fireprocentslånet er på vej tilbage, og det er godt nyt for både boligkøbere og boligejere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye oplysninger fra den amerikanske forbundsbank, FED, indikerede onsdag, at tiden snart er inde til at lette foden fra speederen, så der ikke kommer flere af de helt store rentehop.

Det skabte allerede torsdag rystelser rundt om i verden, og herhjemme har det sendt kursen på fastforrentede realkreditlån op, hvormed renten altså falder.

»Det kan betyde, at det 30-årige femprocentslån med afdrag kan lukke for tilbud fra i morgen (fredag, red.),« skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.

Dermed vil fireprocentlånet med afdrag gøre comeback og blive det ledende fastforrentede lån, spår han.

»Investorerne på de finansielle markeder er i den grad på tæerne i øjeblikket, og alle signaler tæller. Her er der så en positiv nyhed for rentemarkederne, og det sender altså renter nedad og kurserne opad.«

Også godt for boligejerne

Torsdag formiddag lød kursen på et 30-årigt femprocentslån med afdrag på 99,96 – når den over 100, lukker lånet, og det vil således bane vejen for fireprocentlånets genkomst.

»Et rentefald er virkelig godt nyt til boligkøberne, så vi får taget toppen af den rentestigning, vi har set i år. Det vil gøre det billigere at låne til et nyt hus eller lejlighed.«

»Men det er jo også godt nyt til boligejerne, der har udsigt til faldende boligpriser. Her kan et rentefald tage lidt af det nedadgående pres på priserne,« skriver Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.

Det 20-årige femprocentslån med afdrag er allerede over kurs 100 og lukker formentlig allerede fredag.

»Det ser dermed ret sikkert ud til, at vi får et fireprocentlån med 20-års løbetid fra i morgen (fredag, red.),« skriver chefanalytikeren.