Regeringens nye prognose: Så meget stiger boligpriserne i 2020 og 2021

Landets boligejere kan se frem til, at deres mursten bliver mere værd i de kommende år. Det viser Økonomisk Redegørelse, som regeringen netop har offentliggjort. Ifølge privatøkonom står en gennemsnitlig ejerbolig til et prishop på 175.000 kr.

Priserne på ejerboliger kommer til at stige i de kommende år, men ikke så meget som tidligere antaget. En gennemsnitlig boligejer kan dog se frem til en pæn værdistigning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er udsigt til, at priserne på ejerboliger over en bred kam har pil op i regeringens nye økonomiske prognose. Den spår, at priserne vil stige med 2,7 pct. i 2019, 3,2 pct. i 2020 og tre pct. i 2021. Der er dog tale om en nedjustering af forventningerne, ligesom det ikke er alle dele af boligmarkedet, som får lige meget ud af prisstigningerne.

Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har regnet på, hvor meget en gennemsnitlig boligejer kan se frem til at få øget friværdien.

»I regeringens prognose forventes boligpriserne at stige med 9,2 pct. fra 2018 til 2021,« påpeger han i en kommentar til Økonomisk Redegørelse.

Hvis man købte et typisk hus for 1,9 mio. kr. i 2018, vil det ifølge prognosen have en værdi på 2,075 mio. kr. i 2021. Det svarer til en værdistigning på 175.000 kr. Der er dog tale om en nedjustering af forventningerne. Tidligere spåede regeringen en vækst i boligpriserne på 3,1 pct. i år og 3,4 pct. i 2020, påpeger Brian Friis Helmer.

Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank

»For de dyre områder og lejligheder i de større byer forventer vi ikke samme fremgang.«


»Vi er enige med regeringen og forventer, at boligpriserne vil stige med omkring tre pct. i år og næste år. Der er nemlig mange ting, der understøtter boligmarkedet. Renterne er faldet massivt gennem året, og der er udsigt til, at de lave niveauer ikke ændrer sig foreløbigt. Læg dertil, at dansk økonomi er inde i en højkonjunktur med stigende reallønninger, fremgang i beskæftigelsen, og at boligbyrden er lav i en historisk kontekst,« forklarer Brian Friis Helmer.

Fart på boligmarkedet

Lagt sammen betyder det, at der er fart på boligmarkedet. Privatøkonomen påpeger, at boligsalget har udsigt til det højeste niveau i 14 år, og at det også vil lægge et opadgående pres på priserne. Det er dog ikke alle dele af boligmarkedet, som får lige meget ud af det.

»For de dyre områder og lejligheder i de større byer forventer vi ikke samme fremgang. I de områder, hvor priserne er steget hastigt de senere år, særligt i København, er priserne i dag på et niveau, hvor de færreste kan og vil være med, og det giver modvind til priserne. Dertil kommer massivt nybyggeri i de store byer, strammere lånekrav samt usikkerheden omkring de nye boligskatter. Alle disse faktorer vil trække i retning af lavere priser de kommende år,« vurderer Brian Friis Helmer.

I Nykredit deler man forventningerne om fortsat stigende huspriser i de kommende år, og også at der i sammenligning med de forudgående år bliver tale om lavere prisstigninger fremadrettet.

»Syv års fremgang i huspriserne i Danmark vil ifølge Finansministeriet fortsætte. Vi deler troen på fortsat stigende huspriser i de kommende år. Det går nemlig fortsat godt på boligmarkedet. Der handles flittigt, og priserne på huse stiger i 90 pct. af landets kommuner,« skriver boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit i en kommentar.

Skruet ned for stigningstakten

Hun understreger ligeledes, at vi skal forvente noget lavere prisstigninger i de kommende år end i årene fra 2015-2018, hvor huspriserne årligt steg fire til seks pct., da det i større omfang er hushandler i provinsen, som driver boligmarkedet frem.

»Sådan har det i høj grad allerede været i 2019. Efter en årrække med meget kraftige prisstigninger på huse i tæt nærhed til landets største byer er prisniveauet blevet så højt, at mange familier ikke længere kan være med, og derfor må boligkøberne søge mod billigere dele af landet. I de billigere områder er udvalget større, og prispresset derfor mindre,« skriver hun.

Selv om der er fint gang i hushandlerne mange steder i provinsen, er prisstigningerne derfor mere beskedne. Og når flere hushandler foregår i disse områder, trækker det nedad i prisudviklingen på landsplan.

»Det nuværende boligmarkedsopsving er mere centraliseret omkring de store byer end under opturen på boligmarkedet i nullerne. Siden dengang er antallet af arbejdspladser og danskere, som bor i byerne, øget betydeligt, hvilket medvirker til den kraftige prisfremgang i storbyerne og langt mere mådeholdne prisudvikling længere væk,« forklarer Mira Lie Nielsen.