Regeringens finansielle toprådgivere i nyt opråb: Afdragsfrie lån udgør fortsat et problem

For bare tre måneder siden kom der en klar anbefaling fra regeringens eget vagtværn mod boligbobler om at gribe ind på boligmarkedet – en anbefaling, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) i sidste uge hældte ned ad brættet. Nu svarer risikorådet igen på afvisningen.

Der har været fuld fart på boligmarkedet under coronakrisen. Så meget fart, at regeringens finansielle toprådgivere i form af Det Systemiske Risikoråd i juni opfordrede regeringen til at stramme op for lånereglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Striden om et boligindgreb fortsætter.

Mandag eftermiddag mødtes det magtfulde embedsværk Det Systemiske Risikoråd, der har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand.

På dagsordenen var blandt andet erhvervsminister Simon Kollerups (S) afvisning af den henstilling om at gribe ind på boligmarkedet, som Det Systemiske Risikoråd kom med i juni. Og som ministeren har haft tre måneder til at reagere på.

Med henstillingen opfordrede rådet regeringen til at stramme danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån, såfremt boligens belåningsgrad overstiger 60 procent. Der er en betydelig udbredelse af afdragsfrie lån i Danmark, også blandt højt belånte boligejere. Andelen af afdragsfrie nyudlån er stigende og udgjorde i andet kvartal 53 procent af det samlede nyudlån.

Så sent som onsdag i sidste uge meldte Lars Rohde – med sin nationalbankdirektørkasket på – ud, at han fortsat mener, at det er et godt tidspunkt at gribe ind. Derfor blev der gisnet om, at risikorådet ville komme med en ny henstilling til ministeren. Men det skete ikke.

I stedet kom Det Systemiske Risikoråd tirsdag middag med et klart opråb til regeringen:

»Regeringen har valgt ikke at imødekomme Rådets henstilling om at begrænse adgangen til afdragsfrie boliglån i Danmark for nuværende. Rådet vurderer på den baggrund, at sårbarheder på boligmarkedet fortsat er en kilde til systemiske risici for både samfundsøkonomien og det finansielle system,« står der i den pressemeddelelse, rådet har sendt ud.

Dermed lægger Det Systemiske Risikoråd ansvaret over på regeringens skuldre, hvis det går galt.

»Det Systemiske Risikoråd siger indirekte, at det ikke længere har ansvaret, hvis der skulle komme udfordringer på boligmarkedet. I det ligger der en skuffelse over, at regeringen ikke har fulgt rådets opfordring,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Faldt ikke i god jord

Allerede da Simon Kollerup modtog henstillingen om at begrænse adgangen til de afdragsfrie lån efter risikorådets møde 21. juni i år, meddelte han, at regeringen ikke havde planer om at gøre noget, men at man ville bruge de næste tre måneder på at følge udviklingen på boligmarkedet.

Og ved fristens udløb i sidste uge gjorde han det så klart, at regeringen fortsat ikke ønsker at gribe ind. Den beslutning faldt tydeligvis ikke i god jord hos nationalbankdirektøren, som også sidder for bordenden, når risikorådets ni medlemmer mødes fire gange årligt – alle ni er håndplukket af erhvervsministeren selv.

Trods lavere tempo på boligmarkedet understregede Lars Rohde, at det som led i at styrke dansk økonomis robusthed »aktuelt er et godt tidspunkt at gennemføre et boligindgreb«.

»Jeg ved ikke, hvad det er, regeringen ikke forstår. Det er godt, at vi får sikret, at alle boligejere får gælden ned til et noget mere håndterbart niveau,« lød det onsdag i sidste uge fra Lars Rohde.

Fart på boligmarkedet

Diskussionen om et indgreb er kommet, efter at der har været høj fart på boligmarkedet under coronakrisen, hvor boligpriserne er steget massivt, salget er gået langt hurtigere end tidligere, og der er solgt langt flere boliger.

På det seneste er prisstigningerne dog taget lidt af, og handelsaktiviteten ser også ud til at være aftaget fra et meget højt niveau, fastslår Danmarks Nationalbank i sin seneste prognose.

Ifølge Nationalbanken hænger det lavere tempo på boligmarkedet sammen med genåbningen af økonomien og kan afspejle, at mange danskere allerede har fundet deres drømmebolig.

Der er dog fortsat betydelig usikkerhed om udviklingen på boligmarkedet fremover. Ved udgangen af 2023 vurderes boligpriserne at være løftet betydeligt over det forventede niveau før pandemien.

Professor efterlyser mere specifikt indgreb

Det Systemiske Risikoråd vurderer ikke, at en aftagende boligprisvækst vil reducere opbygningen af systemiske risici relateret til udbredelsen af afdragsfrihed ved høje belåningsgrader.

»Aftagende prisvækst fjerner ikke risikoen for optagelse af uhensigtsmæssigt høj gæld, som afdragsfriheden indebærer, særligt ved det nuværende meget lave renteniveau. Det skal ses i lyset af, at Rådets henstilling havde det primære sigte at øge robustheden blandt danske boligejere og det finansielle system, som eksisterende regulering ikke adresserer i tilstrækkelig grad. Henstillingens sigte har ikke været at regulere boligprisudviklingen,« skriver rådet i pressemeddelelsen.

Hverken rådets henstilling eller regeringens afvisning møder opbakning fra CBS-professor Jesper Rangvid. Han synes, at henstillingen i juni var for »voldsom«, men det er også ærgerligt, at politikerne slet ikke gør noget, mener han.

»Problemet i afdragsfrihed ligger ikke hos pensionister eller unge førstegangskøbere, men hos dem, der køber en endnu dyrere bolig, og som ikke ikke burde have haft afdragsfrihed. Jeg mener godt, at man kunne have skruet et indgreb sammen, som rettede sig mere specifikt mod de dele af boligmarkedet, hvor afdragsfrihed blæser til en boble,« siger Jesper Rangvid.