Priserne på lejligheder stiger og stiger. Især én kommune i hovedstadsområdet skiller sig ud

De seneste boligtal afslører, at Tårnby Kommune på Amager har den største prisudvikling på salget af ejerlejligheder sammenlignet med sidste år. Her er et bud på hvorfor. 

Ejerlejligheder i hovedstadsområdet har aldrig været dyrere, end de er i dag.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Tårnby Kommune er prisen på ejerlejligheder det seneste år steget med 14,2 procent. Det er den største stigning for ejerlejligheder i hele hovedstadsområdet.

Det viser de nyeste boligtal fra Boligsiden, som ovenikøbet afslører, at ejerlejlighederne i hovedstadsområdet aldrig nogensinde har været dyrere, end de er nu.