Pensionskasse stævnede døde lejere og egne medlemmer: »Det er virkelig barske metoder«

Omkring 100 beboere har modtaget en stævning fra deres pensionsselskab angående en højere husleje, selv om huslejenævnet inden da havde underkendt forhøjelsen. Flere af de stævnede er ikke længere i live.

En række beboere i Frederikshave Beboerforening er overraskede over, at de er blevet stævnet af deres eget pensionsselskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Det kom som »et chok« for bebeoerne i de røde murstensejendomme beliggende i det centrale Hillerød, da de i foråret modtog en stævning fra retten. Sådan lyder det ifølge Politiken fra formanden for Frederikshave Beboerforening, Lars Bo Andersen. Chokket kom, fordi deres eget pensionsselskab havde stævnet dem.

Det er de sundhedsansattes pensionsselskab, PKA, der har stævnet godt 100 beboere, som er socialrådgivere, sygeplejersker og ergoterapeuter og andre, med krav om, at de skal møde i Retten i Hillerød angående PKAs krav om betaling af højere husleje. Ud af de godt 100 sager vedrører flere afdøde lejere.

»Nogle af beboerne er i mellemtiden flyttet på plejehjem, og andre var døde, så det er boet, som er stævnet. Det er virkelig barske metoder,« siger beboerformanden til Politiken.

»Aggressiv« adfærd

PKAs huslejestigning ligger et sted mellem 200 og 400 kroner om måneden, og de skyldes ifølge PKA stigende omkostninger ved ejendomsdrift. Ifølge Nikolaj Stampe, ejendomsdirektør hos PKA, er den varslede leje i Frederikshave »rimelig«.

Det på trods af, at huslejenævnet først underkendte PKAs krav om lejeforhøjelse, og derfor føres sagen nu i boligretten.

Ifølge chefjurist hos Lejernes Landsorganisation, LLO, har PKA »naturligvis ret til at efterprøve spørgsmålet om højere husleje ved domstolene«, men han synes det er »aggressivt«, at en pensionskasse ikke har tiltro til, at huslejenævnet kan vurdere en lejligheds værdi og dertilhørende husleje.

Hos PKA er man bevidst om, at det for nogle kan være en ganske ubehagelig oplevelse at modtage en stævning, men man understreger, at det er den »formelle tilgang, som lejeloven foreskriver«. Nikolaj Stampe forklarer dog også over for Politiken, at man er ude i en »balancegang«.

»Samtidig vil vi gerne være troværdige udlejere og give vores medlemmer et godt afkast gennem vores investeringer, men det mener vi også sagtens, kan gå hånd i hånd,« siger Nikolaj Stampe til Politiken.

Penge i private hjem

Det er da heller ikke kun PKA, der leger med tanken om i stigende grad at bruge lejeboliger som investeringsobjekter. Det er der også andre pensionskasser, der gør. Men det stopper ikke her, for også udenlandske aktører har kastet sig over det danske lejeboligmarked.

Den amerikanske kapitalfond Blackstone har eksempelvis opkøbt et hav af ejendomme i København i samarbejde med 360 North, der handler på vegne af kapitalfonden, med henblik på at renovere lejlighederne og derefter skrue huslejen gevaldigt i vejret.

Så sent som i oktober måned afstod Blackstone dog fra en omstridt milliardaftale med Frederiksberg Boligfond angående Den Sønderjyske By og Svalegården efter massiv modstand fra beboerne, der nu er endt i et retsligt opgør mellem dem og boligfonden.

Der er nemlig en særlig paragraf i lejeloven, paragraf 5, stk. 2, der muliggør den forøgede leje, som man ser i forbindelse med sagerne fra Balckstone, hvoraf en del også er landet i huslejenævnet. Paragraf 5, stk. 2 blev oprindeligt indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere ældre ejendomme, men det er den, som nu har fanget adskillige danskere i opgør med stigende huslejer - det er dog ikke den, der gør sig gældende i Frederikshave.

Fire mulige løsninger

Det vil boligminister Kaare Dybvad dog gøre noget ved, og ministeren har gentagne gange udtrykt ønske om at »stramme« lovgivningen, så udenlandske kræfter ikke kan tjene penge på bekostning af danskerne.

Han nedsatte tidligere på året en ekspertgruppe, der nu er kommet med fire mulige modeller, som han nu vil tage udgangspunkt i, når han – sammen med resten af Folketinget – skal forhandle en mulig løsning på plads i løbet af de næste måneder.

Den ene model omhandler en decideret afskaffelse af paragraffen, og det har både SF og Enhedslisten udtrykt ønske om, mens Venstre afviser. Selv tror boligministeren dog heller ikke, at det er den rette løsning,og han hælder derimod til en anden af ekspertgruppens mulige modeller.

Den model handler om at skærpe kravet, så en ejendom mindst skal have energimærke C for at blive forbedret af en udlejer. I dag kræver det kun, at man har energimærke D. Kaare Dybvad tror nemlig, at »der er mulighed for at bygge videre på den model, der kræver nogle større energirenoveringer«.

»Men den model kan ikke stå i sig selv. Der er behov for også at adressere, hvordan vi undgår meget kortsigtede investeringer, og hvordan vi undgår, at man får så store gevinster ved huslejestigninger som i øjeblikket,« har Kaare Dybvad tidligere sagt til Berlingske.