Pensionsgigant åbner ny flanke: Nu kan du investere i flere våbenaktier

Landets største pensionsselskab, PFA, vil nu investere i flere forsvars- og våbenproducenter. Blandt dem også selskaber, hvis produkter indgår i atomvåben. Danskerne ser nemlig anderledes på den slags investeringer, efter at Donald Trump er kommet til magten i USA.

Der skal investeres i flere forsvars- og våbenproducenter hos landets største pensionsselskab, PFA. Det fortæller topchef Ole Krogh Petersen til Berlingske.  Nicoline Kjems-Krognos

Der skal åbnes for et større udvalg af forsvars- og våbenselskaber, når landets største pensionsselskab investerer.

Derfor har PFA revideret og ændret sin politik for den såkaldte eksklusionsliste – altså listen over selskaber, som pensionsgiganten ikke investerer i.