Øget inflation gør ondt på danskernes boliglån – se hvor meget dyrere det bliver over 30 år

Renten har været på vej op det meste af året. Det gør danskernes boliglån dyrere. Nye beregninger viser, hvor hårdt det slår igennem, hvis man ser på den samlede ydelse over hele lånets løbetid.

Renten er steget i år. Det betyder, at det for boligkøberne blive dyrere at komme ind på markedet. Det gælder ikke mindst i hovedstaden og i landets andre store byer, hvor boligerne ofte koster et anseeligt millionbeløb. Det fremhæver chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, der har lavet nye beregninger af, hvad den stigende rente betyder for de danske boligejere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inflationen er på vej op, og det gør ondt på danskernes boliglån. Renten på de fastforrentede lån stiger, og det gør det naturligt nok dyrere for danskerne at låne penge. Ser man på den samlede ydelse for et lån på 30 år, er der faktisk tale om et ganske anseligt beløb.

Det viser beregninger som Nordea Kredit har lavet for Berlingske. Med små op- og nedture undervejs har renten været på vej op det meste af 2021. Det er med til at få danskernes solide boligfest i coronatiden til at bremse lidt op.

Mere præcist viser beregningerne fra Nordea, at hvis man tager udgangspunkt i et 30-årigt fastforrentet lån på én million kroner med 10 afdragsfrie år, så koster det i dag 1.470 kroner om måneden efter skat. For tre måneder siden lå ydelsen på 1.180 kroner og ved årets indgang på 880 kroner.

Lånet er således blevet 290 kroner dyrere den seneste måned og 590 kroner dyrere siden årets indgang.

Chefanalytiker, boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann har lavet beregningerne og hun bemærker, at rentestigningen kan ses endnu tydeligere, hvis man ser på den samlede ydelse over hele lånets løbetid.

I dag lyder den samlede ydelse over 30 år på 1.401.000 kroner, mens den for bare tre måneder siden lød på 1.334.000 kroner. Det er en forskel på 67.000 kroner.

Endnu større bliver forskellen, hvis der sammenlignes med, hvordan det så ud i starten af året. Dengang var renten på et 30-årigt fastforrentet lån helt nede på 0,5 procent mod 1,5 procent i dag.

Det betyder, at den samlede ydelse for et lån på 1 millioner kroner optaget ved årets start var på 1.252.000 kroner. Det er 149.000 kroner mindre end et lån optaget på nuværende tidspunkt.

Ved årets start var renten på et 30-årigt fastforrentet lån helt nede på 0,5 procent mod 1,5 procent i dag. Det betyder, at den samlede ydelse for et lån på 1 millioner kroner optaget ved årets start var på 1.252.000 kroner. Det er 149.000 kroner mindre end et lån optaget på nuværende tidspunkt. Det viser nye beregninger fra Nordea Kredit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

»Renten er steget i 2021, og det gør det dyrere for boligkøberne at komme ind på markedet. Det gælder ikke mindst i hovedstaden og i landets andre store byer, hvor boligerne ofte koster et anseeligt millionbeløb,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Medfører større kursfald

Hun fremhæver, at der er flere forklaringer på den stigende rente, men den høje inflation bærer en stor del af ansvaret. Centralbankerne i Europa og i USA er sat i verden for at holde inflationen på cirka to procent, og da inflationen i øjeblikket er væsentligt højere, forventer de fleste investorer, at pengepolitikken bliver strammet i den kommende tid.

Det er med til at sende obligationskurserne ned og renterne op.

Stramningen af pengepolitikken vil i første omgang ske ved, at centralbankerne mindsker deres månedlige opkøb af obligationer, og dernæst at renterne vil stige. Det specielle i den sammenhæng er, at renten altid er fremadskuende: Eller sagt på en anden måde, så har investorerne allerede indregnet den forventede rentestigning.

»Det gælder ikke mindst på obligationerne bag de 30-årige danske realkreditrenter, der er meget kursfølsomme, og hvor en rentestigning derfor vil medføre et større kursfald,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Harald Bie, fremhæver, at de danske boligejere må vænne sig til højere boligrenter, men vi behøver ikke at blive alt for nervøse.

»Selvom nye coronarestriktioner forstyrrer de europæiske vækstudsigter i de kommende uger, vil de ekstraordinære coronatiltag løbende blive rullet tilbage i løbet af næste år. I USA venter renteforhøjelser allerede næste år, og euroområdet vil også bevæge sig væk fra den pengepolitiske kurs om speederen i bund, der har været gældende siden 2012,« siger Ulrik Harald Bie.

»Renterne står således til at stige, men det er begrænset, hvor meget, de lange renter vil blive presset op. De færreste myndigheder tør sige det, men grundlæggende har de fleste lande ikke råd til særlig meget højere renter. Det gælder i såvel USA som Europa. Derfor vil renteniveauet være lavt i mange år frem – men højere end i dag,« siger Ulrik Harald Bie.