Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De sure tider på aktiemarkederne kan give godt nyt til de danske boligejere. Renten fortsætter med at falde, og det gør, at et boliglån med en rente på 1,5 pct. snart kan være klar til danskerne. Det sker, hvis renten når at falde så meget, at kursen på to pct.-lånet ryger over kurs 100 og derved lukker.
Det fremhæver Totalkredit.
Chefanalytiker Jeppe Borre påpeger, at der fra morgenstunden har været en negativ stemning på de europæiske aktiemarkeder, og det har givet investorerne lyst til at købe flere obligationer.
Hvis faldet i de lange renter fortsætter, og to pct.-lånet ikke længere er brugbart, står 1,5 pct. lånet klar. Kursen på det lån lyder onsdag middag på omkring 95,5.
»Kursen på to pct.-lånet med afdrag lyder nu på 99,999, og lånet balancerer på et knivsæg for at være åbent eller lukket. Dagen er langtfra ovre endnu, men noget tyder på, at vi sidst på dagen skal have gang i målstregsfoto for at vurdere, om vi kan give lånetilbud i lånet i morgen,« skriver Jeppe Borre i en kommentar.
»Kurs 100 afgør, om lånet er tilgængeligt, eftersom boligejere og virksomheder ikke kan få lånetilbud i lånet i morgen, såfremt gennemsnitskursen på dagen ender over 100,« fremhæver han videre.
Chefanalytiker i Totalkredit, Jeppe Borre. »Kursen på to pct.-lånet med afdrag lyder nu på 99,999, og lånet balancerer på et knivsæg for at være åbent eller lukket.«
Højere afdrag
Han understreger, at ulempen ved 1,5 pct.-lånet naturligt nok er det større kurstab, man får, når lånet tages hjem. Omvendt er renten lavere.
Ligeledes er afdraget på lånet højere end ved et to pct.-lån.
»Oven i hatten får boligejeren en højere kursfølsomhed på lånet, hvilket kan vise sig som en fordel, hvis renterne stiger, som kan åbne en mulighed for at skære i restgælden. Et opmærksomhedspunkt med 1,5 pct.-lånet er risiko for indlåsning som følge af en begrænset obligationsseriestørrelse bag lånet,« påpeger Jeppe Borre.