Nu får boligejere penge tilbage for at have et F5-lån

Renterne falder og falder og er nu så meget i minus, at boligejere med femårige lån (F5) ligefrem kan have udsigt til at få overført et beløb hver måned fra realkreditinstituttet.

Hvis man optager et afdragsfrit F5-lån på en million kroner i sin bolig, er renten nu så meget i minus, at man hver måned vil få overført et beløb via betalingsservice, oplyser Realkredit Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Seks kroner efter skat. Det er ikke et stort beløb, men det er penge ind på kontoen hver måned for at have et afdragsfrit femårigt realkreditlån på en million kroner.

Endnu en helt usædvanlig situation i dansk realkredits historie, hvor vi den senere tid har set den ene renterekord slå den anden med blandt andet fastforrentede 30-årige lån til 0 procent og tiårige lån med negativ rente.

Selvom det efterhånden er en del år siden, at vi første gang hørte om negative renter på flekslån, er det til gengæld nyt, at renterne på de femårige lån er så meget i minus, at det for boligejere med en lav belåningsgrad opvejer det bidrag, man løbende skal betale realkreditselskabet for at administrere lånet.

Det påpeger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark i en kommentar.

»Her til morgen står den afdragsfrie F5-rente i -0,56 procent, og en tilsvarende bidragssats er på 0,55 procent. Det betyder, at optager man et afdragsfrit F5-lån på en million kroner i sin bolig, og er i stand til at holde sig under en belåningsgrad på 40 procent, så vil den månedlige ydelse før skat være på minus ni kroner og minus seks kroner efter skat,« skriver han.

»Pengene bliver overført via betalingsservice«

Cheføkonomen oplyser, at omkring hver fjerde boligejer med et lån i Realkredit Danmark har et lån svarende til under 40 procent af boligens værdi. Netop belåningsgraden er afgørende for, hvor meget man skal betale i bidragssats. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere risikabelt et lån er, desto mere skal man betale i gebyr til realkreditselskabet.

Bidragssatsen er derfor højest på de helt korte flekslån med afdragsfrihed, mens den er lavest på de 30-årige lån med afdrag. Men den bliver også højere, jo hårdere boligen er belånt. Man betaler med andre ord mindst for de første 0-40 procent af belåningen og mest for den del, der ligger mellem 60-80 procent. Det er kun muligt at belåne en helårsbolig med op til 80 procent realkreditlån.

»Hvis man som boligejer ender i den situation, at man ligefrem skal have penge tilbage på sit lån, så vil det hos os ske automatisk via betalingsservice,« forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

Det oplevede Realkredit Danmark for første gang i sidste uge. Cheføkonomen påpeger dog, at det var en lidt atypisk lånesituation.

»Nu kan vi konstatere, at det kan blive et scenarie, der kan opstå hos helt almindelige boligejere. Hvor meget det vil gribe om sig i den kommende tid, er umuligt at spå om – ingen kan efterhånden udelukke, at renterne kan falde endnu mere tilbage, men omvendt er der bestemt også en risiko for, at renterne kan korrigere en smule op,« skriver han.

Absurd at man kan tjene penge på boliglån

Selvom det er så små beløb, at det ikke har den store effekt på låntagernes privatøkonomi, mener cheføkonomen, at det markerer en absurditet, at man som almindelig boligejer har mulighed for at tjene penge på at låne penge.

»Det går stik imod den økonomiske lærdom, vi alle er vokset op med. Og det er under alle omstændigheder vigtigt at pointere, at muligheden for at tjene penge ved at låne penge ikke bør friste almindelige boligejere til at kaste sig ud i investeringer for lånte penge. Der er ingen »gratis omgang« i det nuværende finansielle klima,« understreger Christian Hilligsøe Heinig.

Han mener ikke, at den seneste tids rentefald kan bidrage til en fornyet prisfest på markedet for ejerlejligheder.

»Ser vi på boligmarkedet, har der på det seneste været diskussioner af, om den finansielle regulering er strammet for meget op i forhold til låntagerne gennem de senere år. Uden at forholde os direkte til denne diskussion, kan vi i første omgang blot konstatere, at de senere års finansielle regulering betyder, at det ikke længere i samme grad er muligt at handle boliger alene på baggrund af ydelse og rådighedsbeløb,« skriver cheføkonomen.

Derimod spiller gældsfaktoren i dag en vigtig rolle i kreditpolitikken – både i forhold til køb eller ej og i forhold til valget af låntype.

»Det betyder med andre ord, at der er skabt et mere stabilt anker mellem boligens pris og potentielle boligkøberes indkomst. Dermed vil de faldende renter ikke have samme stimulerende effekt i landets dyreste boligområder – og herunder markedet for ejerlejligheder – som vi ellers tidligere har set,« vurderer Christian Hilligsøe Heinig.