Når renterne æder af dit otium: Sådan skal du forholde dig til minusrenter

Vi lever i dag i en verden, hvor renterne hele verden over er nul eller negative. Podcasten »Dine Penge« kigger nærmere på den nye virkelighed, som pensionsbranchen og pensionister skal vænne sig til.

Nye samfundsforudsætninger har skruet ned for forventningerne til pensionsselskaberne og pengeinstitutternes fremtidige afkast.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Verdensledere, økonomer, centralbankchefer og bankdirektører er ved at indstille sig på, at minusrenter ikke blot er en midlertidig tilstand i samfundsøkonomien, men et mere langvarigt fænomen. Og mens det er positivt for de danskere, der er boligejere og nærmest kan låne penge gratis, så kan det være negativt for dem, der er i færd med at spare op til pensionen. De skal nemlig vænne sig til en ganske anden realitet, end tidligere generationer har været vant til.

»Der er lidt forskel på, hvad økonomerne mener er skyld i, at renterne er så lave. Er det udelukkende et spørgsmål om, at centralbankerne kunstigt holder renterne nede, eller er det også en ny virkelighed, vi skal vænne os til, hvor renteniveauerne bare er der, hvor de er?« forklarer Søren Andersen, pensionsrådgiver i SPension, i »Dine Penge«-podcasten.

Find alle episoder i podcast-appen fra Itunes i App Store, Google Play – eller hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Man får ikke meget i afkast på sine obligationsinvesteringer – man skal i stedet betale for at få lov at have dem i sin portefølje – og man bør heller ikke forvente at få særlig meget afkast på sine aktieinvesteringer. Dét er et problem, hvis man står med en stor bid af lønsedlen, der skal investeres for at få pensionsopsparingen til at vokse. Ifølge Søren Andersen er det værst for dem, som er tæt på pensionsalderen.

»Hvis du har 30 eller 40 år til pensionen, er fordelen, at du har mulighed for at gøre noget. Men jo tættere du er på pensioneringstidspunktet, desto færre knapper er der at skrue på,« lyder det fra pensionsrådgiveren.

Nye samfundsforudsætninger

Som en konsekvens af det lave rentemiljø har brancheforeningen Forsikring & Pension i år indført nye samfundsforudsætninger, som blandt andet har skruet ned for forventningerne til pensionsselskaberne og pengeinstitutternes fremtidige afkast.

»De fælles samfundsforudsætninger har to formål. Det ene er, at alle pensionsselskaber og pengeinstitutter bruger de samme forudsætninger, når de kigger på afkast, så de ikke ligger og spekulerer i høje forudsætninger for at se bedre ud konkurrencemæssigt,« fortæller Søren Andersen.

Det andet formål er de nye pensionsprognoser, som samfundsforudsætningerne danner grundlag for. Prognoserne, der giver pensionsopsparer et billede af fremtidens pensionisttilværelse, er udarbejdet af et uafhængigt udvalg nedsat af brancheforeningerne Forsikring & Pension og FinansDanmark.

»De tal, man har kigget på som pensionsopsparer, har i mange år været meget højere, end virkeligheden indikerer. De er nu blevet mere realistiske især på rentesiden, hvor det ikke længere giver mening at regne med at få fire til fem procent i afkast.«

Andre alternativer

Søren Andersen råder dog til, at man passer på med at bruge pensionsprognoserne til andet, end de er – nemlig prognoser. Det er ikke den rigtige værdi og det, man skal basere hele sin privatøkonomi på. Men hvis man ser nogle pensionstal nu, som har ændret sig væsentligt i forhold til de tal, man så sidste år, så er der ifølge pensionsmægleren tre knapper, man kan skrue på:

»Man kan spare mere op til pensionen, beslutte sig for at blive længere på arbejdsmarkedet, eller se i øjnene, at ens pensionisttilværelse ikke bliver, som man havde forventet. Det sidste er nok desværre en situation, som en del danskere vil komme i,« lyder fra Søren Andersen.

Andre alternativer, han udpeger, er at skrue op for sin risikoprofil, hvis man er relativ ung eller har formuen til det, eller investere i ikke-traditionelle, børsnoterede investeringer, der kan erstatte obligationerne med nul procent i afkast. Det kan eksempelvis være infrastruktur, ejendomsinvesteringer, skove eller vindmølleparker, som giver et relativt stabilt cash-flow, og som ikke svinger helt på samme måde, som aktier gør. Hvis man selv plejer sit eget pensionsdepot i banken, er kreditobligationer eller investering i defensive aktier en mulighed, man kan overveje.

Hvor stor eller lille en ændring, der skal til, for at pensionsmidlerne vokser, kræver først og fremmest, at man tjekker sin pensionsopsparing regelmæssigt.

»Du skal holde øje med din pensionsopsparing, for det er det, du skal leve af. Det kan ikke siges tydeligt nok,« pointerer Søren Andersen

Find alle episoder i podcast-appen fra Itunes i App Store, Google Play – eller hvor du ellers lytter til dine podcasts.