Luppen skal frem for at skimte en stigning i renten

Når økonomer kigger ind i fremtiden, kan de ikke få øje på noget, der får den rekordlave rente til at stige.

lån
Ingen af boligøkonomerne kan få øje på noget, der vil give en rentestigning og true boligejernes rekordbillige lån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Flere økonomer er kommet galt afsted med at forudse udviklingen i renterne, og ingen havde forudset det historisk lange rentefald til historisk lave niveauer, som Danmark og resten af verden har oplevet. Nu er økonomerne blevet langt mere forsigtige i deres prognoser. Men ingen kan få øje på det, der skal få renterne til at stige.

»I Nordea Kredit udarbejder vi kun renteprognoser, der løber halvandet år ud i fremtiden. I den periode forventer vi svagt stigende renter, men stigningen er så lille, at man skal have luppen frem. Eller sagt med andre ord, så er vores bedste bud, at renten vil bevæge sig stort set sidelæns,« siger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann.

I Danske Bank skeler cheføkonom Las Olsen til finansmarkedernes forventninger, som åbenlyst er, at renterne skal forblive lave i lang tid – udmøntet i blandt andet 30-årige realkreditlån til en halv procent i rente

»Markedet forventer ikke højere renter i nogen overskuelig fremtid, og de sætter store beløb på spil i den forventning. Det er også svært at se, hvad der skulle ændre renten, så den er højere om fem år,« siger han.

I store træk lyder samme melding fra Nykredit, hvor chefanalytiker Mira Lie Nielsens hovedscenarie for det kommende år er et renteniveau stort set som i dag.

»Måske dog lidt højere, da investorerne i øjeblikket indregner et meget negativt syn på tilstanden i global økonomi,« siger hun med henvisning til de mange politiske konflikter, der »lige nu og sandsynligvis et godt stykke ind i 2020 vil sløre vækstudsigterne og fastholde lave renteniveauer i Danmark«.

Kærlighed til danske obligationer

Et fredeligt udfald af eksempelvis handelskrigen mellem Kina og USA eller Brexit kan hurtigt forbedre billedet og få renter til at stige.

Uanset hvad forventer markedet, at de ledende renter fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Amerikanske Centralbank, Fed, er på vej fortsat nedad.

Renteniveauet fra ECB påvirker især de korte danske boligrenter i form af flekslån, mens de lange renter i form af fastforrentede obligationslån traditionelt er mere påvirkede af de amerikanske renter.

Men markederne spiller også en stor rolle. Især japanske investorer, som i årtier har døjet med nulrenter, har kastet deres kærlighed på de lange danske realkreditobligationer, mens obligationerne bag flekslån i stort omfang opkøbes af danske banker, som dermed får en marginalt højere rente på deres likviditet end i Nationalbanken.