Laveste prisniveau siden 2016: Benzinprisen kan komme helt ned i otte kroner literen

Benzinpriserne bliver i øjeblikket presset ned fra alle kanter, og det er nu muligt at fylde tanken med blyfri 95 til under ti kroner for en liter. Investeringsøkonom forventer, at prisen kommer endnu længere ned.

Benzinpriserne bliver presset ned fra flere sider, hvilket i øjeblikket gør det muligt at tanke blyfri 95-oktan for under ti kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Mens mange biler i disse dage står stille som følge af, at samfundet stort set er lukket, og store dele af befolkningen er sendt på hjemmearbejde, har benzinpriserne taget et dyk.

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet kan vi i løbet af de kommende uger meget vel komme til at se en literpris på blyfri 95 på helt ned til otte kr. Han forklarer, at benzinpriserne allerede er faldet med tæt på 15 pct. den seneste måned som konsekvens af de faldende oliepriser.

»Men prisen ved standeren afspejler endnu ikke til fulde det fald, som der har været allerede. Det vil ske over de kommende dage. Inklusive lokale priskrige, som kommer og går, kan der over de kommende uger blive tale om at standerprisen i det mindste kortvarigt kan komme ned tæt på otte kr. per liter og måske lavere. For diesel kan lavpunktet blive tættere på syv kr.,« vurderer investeringsøkonomen.

Pres fra alle kanter

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, påpeger, at benzinpriserne bliver presset fra flere sider.

»I øjeblikket kan man tale om, at de danske bilister vinder på både gyngerne og karrusellerne. I hvert fald når det drejer sig om benzinprisen, der presses ned fra alle kanter,« siger han.

Han peger på olieprisen som den mest afgørende forklaring, da denne er faldet med raketfart i den seneste tid.

»Vi flirter nu med niveauer, som vi senest så i 2016. Og før da skal vi helt tilbage til begyndelsen af dette årtusinde for at finde tilsvarende lave priser,« oplyser cheføkonomen.

Kører man eksempelvis bilen ind på en Q8-tankstation, vil man i dag kunne få en liter blyfri 95-oktan for 9,59 kroner. For en måned siden var prisen 11,19 kroner, altså et prisfald på 1,60 kroner pr. liter.

Efterspørgslen banket i bund

Prisfaldet skyldes først og fremmest udbredelsen af covid-19, som har banket efterspørgslen efter olie til noget nær uigenkendelighed, påpeger Søren V. Kristensen.

»Det hænger sammen med, at betydelige dele af verdensøkonomien er lukket ned for at begrænse spredningen af covid-19. Når fabrikkerne holder lukket, og flyene bliver på jorden, er der ikke det store behov for olie. Derudover er det også sådan, at benzinprisen måles i dollar, og den amerikanske dollar er blevet svækket over de seneste uger,« siger Søren V. Kristensen.

Dette hænger sammen med, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), som modsvar til covid-19-effekterne på den amerikanske økonomi har sat den amerikanske rente ned med hele 1,5 procentpoint. På den måde er benzinprisen presset af både olieprisen og dollarkursen.

»Helt generelt og målt i træskolængde kan man sige, at når prisen på råolie falder med 15 procent, så falder prisen på en liter benzin med fem procent. Derfor bør prisfaldet sammenlignet med starten af året efterhånden nærme sig en tokrone pr. liter benzin,« siger Søren V. Kristensen.

Ved årsskiftet var prisen 11,59 kroner for en liter blyfri 95. Også prisen på diesel har taget et stort dyk fra 10,59 kroner pr. liter 1. januar 2020 til nu 8,79 kroner.

Trykker på speederen i stedet for bremsen

Ifølge Per Hansen kan faldet i benzin- og dieselpriserne for 95 procents vedkommende tilskrives råolieprisen, der som følge af coronavirus og forventninger om lavere kinesisk efterspørgsel er faldet med 20 til 25 procent.

Han forklarer, at det ikke er lykkedes for OPEC at overbevise Rusland om en lavere produktion som konsekvens af coronavirus og et verdensmarked i ubalance. Og at uenigheden har fået OPEC til at træde på produktionsspeederen på et tidspunkt, hvor der var brug for at bruge bremsen. Det handler dog ikke kun om, at de to parter er uenige.

»Det handler også om globale markedsandele – at der ikke bliver handlet ud fra en musketered, samt at Rusland gerne ser et opgør med de amerikanske skifergasproducenter. De seneste tre år er den amerikanske olieproduktion steget med fire millioner tønder, og det har været medvirkende til at skabe ubalance i markedet. Lavere oliepriser vil være med til at presse skifergas ud af markedet for på den måde at genskab balancen,« forklarer Per Hansen.