Kronen er blevet stærkere – og det kan gavne boligejere

Coronakrisen trak saft og kraft ud af danske kroner. Men nu har den genvundet sine kræfter, og det kan blandt andet gavne boligejere, mener økonom.

Det kan komme boligejere til gavn, at kronen er ved at komme til kræfter igen efter en svækkelse under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Den danske krone er gradvist blevet stærkere og stærkere gennem de seneste dage.

Den blev ellers svækket under coronakrisen, så 100 euro i marts kostede godt 747 kroner. Men nu er den styrket igen, og det kan blive positivt for boligejerne, mener investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Mandag morgen var det blevet billigere for danskere at købe euro, som nu kun koster 744,75 kroner for 100 euro, og den danske krone har ikke været stærkere over for euroen det seneste år.

»Kronen er blevet noget stærkere, men den er givetvis endnu ikke »ukomfortabelt stærk« for Nationalbanken. Før det sker, skal vi formentlig se en styrkelse af kronen ned til niveauet 7,44. I så fald vil det ikke være unaturligt, at spekulationer om en ensidig dansk rentesænkning kunne ske,« skriver Per Hansen i en kommentar.

Konsekvensen af en dansk rentesænkning vil være positiv for boligejerne – især dem, som bruger såkaldte flekslån med variabel rente som realkreditlån. Indskudsbevisrenten har nemlig stor indflydelse på især den korte refinansieringsrente, som fastsættes på forskellige tidspunkter i løbet af året og i forhold til, hvor lang tid der går mellem hver rentetilpasning – typisk et, tre eller fem år.

Ændringer i lånene skal aftales to måneder inden rentetilpasningen, og hos eksempelvis Totalkredit skal ændringer aftales ved udgangen af januar, april, juli eller oktober, afhængigt af hvornår lånetypen rentetilpasses.

Dermed har boligejere endnu mulighed for at justere på lån, der refinansieres til oktober.

Baggrunden for kronens bevægelser er, at Danmark under coronakrisen mistede lidt af sin status som sikker havn for investeringer. Per Hansen kalder det et »risikoreduktionspres« på kronen, så kursen i den første måned med coronakrise, marts, blev svækket til de godt 7,47 over for euro. Nationalbanken svarede ved at hæve renten med 0,15 procentpoint fra minus 0,75 til minus 0,60.

»Siden dengang er presset ikke kun aftaget på kronen. Presset er vendt til en styrkelse,« konstaterer Per Hansen, som altså ikke ser yderligere tiltag fra Nationalbanken, før kronekursen er styrket yderligere.