Kommentar: Ingen rettighed at købe andelsbolig som 20-årig

Foto 1
Det er fornuftigt, at der skal spares op, hvis man som ung vil købe en andelsbolig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

Det har vakt opsigt – bl.a. i Politiken – at købere af andelsboliger fremover skal lægge flere penge i udbetaling end tidligere. Nye regler hindrer især unge i at købe andelsbolig, fordi opsparingskravet er blevet større end mange tror, lyder det fra kritikere af lovgivningen. Det er selvfølgeligt ærgerligt for de unge, men herfra skal der kun lyde ros til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), som i avisen forsvarer den lovpakke, som har strammet kravene til andelskøbernes egen opsparing.

Erhvervsministeren er nemlig optaget af at undgå, at boligmarkedet bliver for oppustet. Derfor er de dage forbi, hvor man kunne købe en andelsbolig for en god million med bare 60.000 kr. i udbetaling. Rasmus Jarlov har nemlig ligestillet andelsboliger med ejerboliger, og håbefulde købere skal i begge boligkategorier selv klare, hvad der svarer til fem pct. af købesummen. Det at købe andelsbolig er således i højere grad blevet sidestillet med køb af ejerlejlighed.

Nogle købere af andelsboliger har svævet i den vildfarelse, at de fortsat kunne nøjes med at lægge fem pct. i udbetaling af prisen på selve andelsboligen. Men de nye regler betyder, at køberen også skal dække fem pct, af den del af andelsforeningens gæld, som køberen overtager, når han eller hun køber en andel. Så i stedet for 60.000 kr. for en bolig til 1,2 mio. kr., så lyder kravet til egenbetaling med de nye regler på 200.000 kr., viser et regneeksempel.

Barn af velfærdssamfundet

Politiken har interviewet et barn af det moderne velfærdssamfund, som finder det uretfærdigt, at det skal være så svært at finde noget at bo i. Den pågældende er en ung pige på 20 år, men trods den unge alder er det alligevel lykkedes hende at købe en andelsbolig, fordi bl.a. hendes far har lånt hende penge.

Pigen sekunderes af Boligøkonomisk Videncenter, som påpeger, at mange mennesker bliver afskåret fra andelsboligmarkedet, og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation stemmer i: »Et krav om så stor egenbetaling frasorterer de købere, der ikke har likviditet i forvejen.«

»Vi kan jo ikke ligefrem gøre det til en rettighed, at man skal kunne købe bolig som 20-årig.«


Det er formentlig så sandt, som det er sagt, og ja, verden er uretfærdig. Men er det nu en menneskeret, at man skal kunne købe sin egen bolig i en tidlig alder? Er det ikke et sundt princip, at man selv gennem nogle år skal spinke og puge lidt – sige nej til cafebesøg og nyt tøj og den årlige skiferie, mens man sparer sammen for at nå sin drøm? Politikens »case« fortæller, at hun har boet hjemme indtil nu, sparet op af lønnen fra et job i en børnehave, solgt nogle aktier, som hendes forældre forærede hende, da hun var lille – og altså lånt resten af far for at nå op på i alt 170.000.

Ingen rettighed

Et fornuftigt arrangement, som er lige til at kopiere for rigtig mange af pigens jævnaldrende. Og de, der ikke har en far, som er ved muffen, må så hænge lidt ekstra i og måske vente nogle år, inden de kan købe. »Et boligkøb skal planlægges længe, og der skal spares op,« formaner en bankdame i Politiken. Vi kan jo ikke ligefrem gøre det til en rettighed, at man skal kunne købe bolig som 20-årig. Herfra skal der lyde et tillykke med den nye lejlighed til Politikens »case«. Hun bør være stolt og glad for, at hun som en ansvarlig borger kan være med til at sikre et rimeligt solidt fundament under sin økonomi og sit boligkøb.