Kom godt i gang med kryptojunglen – sådan undgår du skattesmæk og andre store ulykker

Det kan være yderst risikabelt at handle med kryptovaluta på en kryptobørs. Her får du de tre ting, du skal vide om handel, skat og indberetningsregler, når det gælder krypto. Vi starter med en advarsel.

Kan du huske det ansigt? Sam Bankman-Fried er foreløbig det mest berømte og berygtede eksempel på kryptosvindel. Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Se godt på billedet i toppen af artiklen. Det er Sam Bankman-Fried, som for kun godt tre uger siden blev dømt for at have snydt og svindlet for otte milliarder dollar – eller cirka 55 milliarder kroner – via sin kryptobørs, FTX. Hav ham i baghovedet, hvis du gerne vil begynde at investere i kryptovalutaer, for kryptomarkedet er både ved at være et mere modent sted at opholde sig, og så er det, som sagen mod Sam Bankman-Fried viser, også det vilde vesten.

Den amerikanske topøkonom Eric Posner har skrevet en glimrende artikel om fænomenet Sam Bankman-Fried.