Klumme: Pengemændenes mageløse glemsomhed

Bylinefoto Stefan Singh Kailay. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi er et andet sted i dag.

Sådan lød det fra tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgen om bankens rolle i en af verdenshistoriens største hvidvasksager. Sådan lyder det også fra hans midlertidige efterfølger Jesper Nielsen, og sådan lyder det også fra Nordea-boss Casper von Koskull om den nordiske storbanks rolle i Panama Papers-skandalen. Og alle beklager de det skete. Ja, Jesper Nielsen siger endda undskyld. Det samme gjorde hans forgænger, Eivind Kolding, i øvrigt tilbage i slutningen af 2012. Den undskyldning gjaldt Danske Banks rolle i finanskrisen.

Undskyldningerne går igen. Det er såmænd fint nok. Det ændrer dog ikke ved, at sagerne også går igen. Adfærden og kulturen ligeså. Det bemærkelsesværdige er i lige så høj grad disse pengemænds hukommelse og glemsomhed, når sagerne gradvist bliver trukket frem i og af medierne, som man har set det i den seneste tid med især skandalen om udbytteskatten.

Her kan man ikke undlade at nævne ATP-topchef Christian Hyldahl. Han har tidligere været i skudlinjen som følge af sin tid som direktør i Nordea. Her havde han ansvaret for den afdeling af banken, som i 2006 og 2007 foretog en række milliardstore handler, der udløste uretmæssige krav om refusion af udbytteskat i Schweiz. De handler skulle Christian Hyldahl retfærdiggøre i slutningen af 2016, da han skiftede fra Nordea til ATP. Og det valgte han at gøre. Da DR og Politiken for en måned siden kunne afsløre, at svindlen med udbytteskat var et systemisk, europæisk problem, havde han ændret holdning. Normerne havde ændret sig, og han ville i dag ikke have sagt god for det, han sagde god for dengang. Det er for så vidt fint nok at ændre holdning.

Han fastholdt dog, at han ikke havde kendskab til andre sådanne problematiske handler. Indtil Børsen i sidste uge kunne afsløre, at den samme afdeling af Nordea, som Christian Hyldahl stadig var chef for, i 2008 foretog en lignende handel gennem en oprettet fond i Nykredit på 17 mia. kroner. ATP-bossen tog ansvaret på sig, men forklarede, at han ganske enkelt ikke kunne huske handlen, førend Børsen havde gjort ham opmærksom på den.

Det skal retfærdigvis siges, at det trods alt er de færreste af os, der kan huske alle forhold i vores arbejdsliv, der vel at mærke også ligger otte-ti år tilbage. Men man kan spørge, om der ikke tilbage i 2016 burde have været sket en vis undersøgelse af tingenes tilstand, da Christian Hyldahl første gang blev konfronteret med de problematiske handler. Man kan også spørge til, hvordan en 17 mia. kroner stor fond kan ryge i glemslen. Men beløbene, der bliver jongleret med til daglig, var og er også store i den verden.

Det er ikke kun Nordea og Danske Bank, der skal stå på mål for hukommelsessvigt og nødvendigheden af gentagne beklagelser. Nej, Nykredit har også for ganske nyligt måttet tage en tur tilbage i arkiverne. Koncernen forklarede i første omgang, at man ikke havde kendskab til aktiviteterne i den 17 mia. kroner store fond, Nordea havde oprettet hos dem. Den forklaring blev ændret i denne uge. Der var en medarbejder, som havde »fundet ekstra materiale«. På Børsens foranledning blev koncernens hukommelse lidt mere klar. Nu var der medarbejdere, der havde haft kendskab til aktiviteterne i fonden.

Det ville sandsynligvis stille erhvervsbosserne i et andet lys i offentlighedens skue, hvis hukommelsen ikke gang på gang skulle hjælpes på vej af medierne.

Stefan Singh Kailay er pengeredaktør på Berlingske Business