Kan man give bortadopterede børn gaver – afgiftsfrit?

I denne uges brevkasse er et par interesseret i at vide, om de kan give afgiftsfri gaver til deres bortadopterede søn, eller om der skal betales en højere afgift.

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Jeg vil spørge brevkassen om bortadopterede børn kan modtage afgiftsfri gaver på lige fod med ikke-bortadopterede. Det spørgsmål er aktuelt, da vores bortadopterede søn, i forbindelse med at vi har haft familiemøde, mener, at det skulle være muligt. Vi har hørt, at der skal betales en højere afgift? Kan vi give vores bortadopterede afgiftsfri gaver på lige fod med vores andre børn, hvis vi ønsker det?

Med venlig hilsen

DFBF

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Boafgiftslovens paragraf 22 siger bl.a. følgende: »En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til afkom, stedbørn og deres afkom«.

Spørgsmålet er herefter, om adoptivbørn er »afkom« i boafgiftslovens forstand. Jeg har ikke fundet afgørelse specifikt om paragraf 22, men afgrænsningen må følge den praksis, der er for boafgift i dødsboer (førhen kaldet arveafgift).

Det blev af juridisk teori tidligere antaget, at bortadopterede, der arvede deres biologiske forældre i henhold til testamente skulle betale tillægsboafgift, selv om de bortadopterende jo fortsat er biologiske forældre. Dette blev bekræftet af  Vestre Landsret (UfR 1998.1198). Højesteret nåede senere frem til, at tilfælde, hvor bortadopterede børn arver deres biologiske forældre, er omfattet af ordet »afkom« i paragraf 1, stk. 2, litra a, hvorfor en arving ikke skal betale tillægsboafgift.

Et bortadopteret barn blev anset som afkom og skulle derfor ikke betale tillægsboafgift, selv om der ikke var legal arveret. Omstændighederne var sådan:

En søn, født i 1971, var i 1992 blevet bortadopteret til sine plejeforældre. Han havde fortsat kontakt til sin biologiske mor, som i testamente indsatte sønnen som sin universalarving. Moren døde i december 1996. Skifteretten i Århus og Vestre Landsret antog, at sønnen skulle betale tillægsboafgift på 91.621,72 kr., da han ikke havde legal arveret efter sin biologiske mor (men kun arveret ifølge testamente) og derfor ikke fandtes omfattet af ordet »afkom« i boafgiftslovens paragraf 1, stk. 2 a. Højesteret fandt, at denne fortolkning ikke havde støtte i lovens ordlyd. I bemærkninger til Boafgiftslovens paragraf 1 kunne læses, at den personkreds, der kan nøjes med den lave boafgift på 15 pct., svarer til den personkreds, der efter den tidligere arveafgiftslov var omfattet af afgiftsklasse A. På denne baggrund fandt Højesteret ikke, at der var det nødvendige grundlag for – i boafgiftsloven – at antage, at der skulle ske en væsentlig ændring af retstilstanden i tilfælde, hvor et bortadopteret barn arver en af sine biologiske forældre. Boafgiftslovens paragraf 1, stk. 2, litra a måtte forstås således, at disse tilfælde er omfattet af bestemmelsen, selv om den bortadopterede ikke har legal arveret (men kun arveret iht. testamente) efter afdøde (UfR 1999.963/2).

Ordene i boafgiftslovens paragraf 1 om boafgift og i paragraf 22 om gaveafgift er identiske på dette punkt, og det betyder efter min mening, at også reglerne for afgiftsfri gaver gælder for bortadopterede, når gaven gives af biologiske forældre.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk