Jul i coronaens skygge: Det skruer vi op og ned for i år

Julen står for døren, og forberedelserne til årets nok dyreste måned er mange steder i fuld gang. Men med coronavirussen hængende over os bliver alt næppe, som det plejer. Det afspejler sig også i vores forventninger til juleforbruget, viser ny undersøgelse.

Danskerne har planer om at bruge flere penge på julegaver i år, viser ny undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

For mange bliver det en anderledes jul i år med færre julearrangementer og måske også færre mennesker juleaften, ligesom eventuelle drømme om jul under andre himmelstrøg ser ud til at være udskudt på ubestemt tid. Det smitter af på budgettet.

Til gengæld har flere planer om at bruge lidt ekstra på julegaverne, viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Danske Bank.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, forklarer, at der i modsætning til sidste år er en større andel, der forventer at skrue ned for det samlede juleforbrug end op.

I undersøgelsen svarer 13 procent, at de regner med at bruge færre penge, mens syv procent forventer at bruge flere. 75 procent svarer »nogenlunde det samme«, mens de resterende fem procent svarer »ved ikke«.

»Sidste år var der cirka lige mange, der forventede at bruge henholdsvis flere og færre penge på julen,« siger hun.

Må blive hjemme

Blandt de danskere, der tror på en billigere jul i år, peger undersøgelsen især på to forklaringer. Den ene er, at rejseaktiviteten er indstillet gevaldigt i julen 2020.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank

»Sammenlignet med sidste år lader det til, at danskerne generelt er blevet mere bekymrede for julens økonomiske aspekter.«


Blandt dem, der skruer ned for det samlede juleforbrug i år, peger 29 procent på, at de forventer at bruge færre penge på at rejse eller på transport.

»Til sammenligning svarede kun 14 procent af dem, der ville bruge færre penge på julen 2019, at det var på grund af et mindre rejsebudget,« siger privatøkonomen.

Den anden forklaring er, at mange forventer at bruge mindre på nyt tøj og julearrangementer.

»De to ting hænger sammen, da en del danskere ser julens mange arrangementer som anledning til at købe nyt tøj og sko til festlighederne. 52 procent af danskerne forventer, at corona vil betyde færre arrangementer som for eksempel julefrokoster med arbejdet, venner eller i foreninger. Og det vil formentlig også kunne ses i tøjforbruget, især hos kvinder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

44 procent tror, at coronapandemien kommer til at betyde færre familiearrangementer, mens 28 procent regner med, at selve juleaften bliver et mindre arrangement med færre gæster.

»21 procent forventer ikke, at conona vil få betydning for deres jul. Det er især de ældre, der ikke forventer de store omvæltninger,« siger privatøkonomen.

Flere end tre gange så mange pensionister som familier med små børn svarer, at corona ikke får betydning for julen, uddyber hun.

Flere penge til gaver

Mens der bliver skruet ned for meget af det rundt om julen, har danskerne generelt planer om at skrue op for gavebudgettet i år sammenlignet med sidste år.

I gennemsnit regner hver voksen med at bruge 3.394 kroner på gaver, hvilket er omkring 250 kroner mere end i undersøgelsen fra 2019. Det svarer til en stigning på otte procent.

Midtjyderne vil spendere mest på gaverne med et budget på 3.470 kroner. I Region Syddanmark vil de i snit bruge 3.458 kroner, i Region Hovedstaden 3.456 kroner og i Nordjylland 3.289 kroner. Region Sjælland tegner sig for det laveste gavebudget på 3.111 kroner pr. voksen.

»Feriepengene forventes også at give større pakker under træet i år. Blandt dem, der har søgt om at få deres feriepenge udbetalt, svarer hver fjerde, at de i et eller andet omfang vil gå til julegaver. Det er dog kun tre procent, der forventer at bruge størstedelen af feriepengene på julegaver,« siger Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer, at det mest er de unge og dem med lavere indkomster, der har planer om at bruge en del af feriepengene på julegaver.

Omkring 38 procent regner desuden med at købe julegaver på Black Friday eller Cyber Monday. Også her er det de unge mellem 18 og 29 år, der er mest aktive. Blandt dem regner hele 58 procent med at få nogle julegaver i hus på en af de to store handelsdage.

Økonomisk hovedpine

Som bekendt varer julen længe og koster mange penge. Og i år er der en lidt større andel end sidste år, som svarer, at den giver anledning til økonomiske kvaler i et eller andet omfang. I år svarer 44 procent »slet ikke«, mens det sidste år var 49 procent. Samtidig svarer ni procent »i høj grad« eller »i meget høj grad« mod syv procent i 2019.

»Sammenlignet med sidste år lader det til, at danskerne generelt er blevet mere bekymrede for julens økonomiske aspekter,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver, at det er mest udbredt blandt de unge mellem 18 og 29 år. Næsten hver femte er i høj grad bekymret for ikke at kunne få økonomien til at hænge sammen. 19 procent har slet ingen økonomiske bekymringer over julen.

»Til sammenligning er 66 procent af danskerne over 60 år uden økonomiske bekymringer for julen. Næppe overraskende er der også en klar tendens til, at de økonomiske bekymringer for julen falder, jo flere penge man tjener,« siger hun, med henvisning til at 15 procent af danskerne med en husstandsindkomst under 300.000 kroner oplever en høj grad af økonomisk bekymring i julen, mens det kun gælder tre procent af dem med en husstandsindkomst på over 700.000 kroner.

Klimavenlige gaver eller ej

Mange danskere er optaget af klimaet, men når det kommer til julegaver, spiller det stadig en begrænset rolle. Kun syv procent lader i »høj grad« eller »meget høj grad« klimahensyn påvirke vores julegaveindkøb. Til sammenligning svarer 30 procent, at det »overhovedet ikke« påvirker dem.

Det har dog rykket sig lidt i forhold til julen 2019, hvor andelen, som »overhovedet ikke« gik op i klimahensyn, var på 37 procent.

»Men det lader ikke til, at der er sket en stigning i andelen, der i »høj« eller »meget høj grad« går op i det, i forhold til sidste jul. Generelt er mænd mindre påvirket af det end kvinder, og 33 procent af mændene tænker ikke over det, mens det kun er 27 procent af kvinderne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver desuden, at der er en klar tendens til, at den yngre generation forholder sig mere til klimaet end den ældre, når de køber gaver. Ifølge undersøgelsen lader hele 11 procent af småbørnsfamilierne sig i »høj« eller »meget høj grad« påvirke af klimahensyn, mens det kun gælder fire procent af pensionisterne.

»Det afspejler sig også i, at beboerne i København er mere påvirkede af klimahensyn end dem, der bor i Nordjylland. Men generelt er der ikke den store geografiske forskel,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Præcis som sidste år svarer 18 procent ja til, at de overvejer at købe julegaver, der er genbrug eller købt brugt. 70 procent svarer nej og 12 procent »ved ikke«.