Jens Løgstrup har tjent over 300 millioner på aktier. Nu deler han sit bedste råd
I dagens afsnit af podcasten »Bliv rigere« giver den erfarne investor Jens Løgstrup noget af sin succesopskrift videre.
I dagens afsnit af podcasten »Bliv rigere« giver den erfarne investor Jens Løgstrup noget af sin succesopskrift videre.
I Jens Løgstrups investeringsselskab, Expon, ligger der over 300 millioner kroner.
De penge har Jens Løgstrup, der er erhvervsmand og forfatter til bogen »Aktieguld«, skabt i løbet af et kvart århundrede.
Hemmeligheden er aktier, og i Berlingskes podcast »Bliv rigere« forklarer den erfarne investor, hvordan han selv kom i gang på aktiemarkedet.
Og han giver sit bedste råd til andre, som gerne vil i gang. Det lyder:
»Gå i gang, spring ud i det, vær ikke alt for forsigtig, og tag ikke så tungt på det, hvis der er lidt modgang,« siger Jens Løgstrup i podcasten.
Selv har den erfarne investor 13-15 aktier i sin portefølje og skifter sjældent ud. Allerhelst holder han sig også til danske aktier i stedet for at kigge mod udlandet.
Jeanette Kølbek, der er privatøkonom i Nykredit og Spar Nord, tilslutter sig Jens Løgstrups råd.
»Og så for Guds skyld: Lad være med at gå i panik og begynde at sælge ud, fordi det (aktiemarkedet, red.) falder, for det vil det gøre på et eller andet tidspunkt,« siger hun i podcasten.
I afsnittet kan du blive klogere på, hvor meget 3.000 kroner investeret i globale aktier hver måned kan blive til i løbet af ti år – når der løber afkast på.
Du kan også høre, hvilke aktier Jens Løgstrup henholdsvis har tjent og tabt mest på.
Du finder Bliv rigere-afsnittet i afspilleren ovenfor, på b.dk i menuen under »Podcast«, i din sædvanlige podcast-app eller på Spotify.