Huslejenævnet og LLO efterlyser flere ressourcer: Ventetiderne er alt for lange i huslejesager

Hos huslejenævnet i København hober bunkerne med sager sig op, og store spillere som Blackstone fylder godt. Derfor efterspørger huslejenævnet og Lejernes Landsorganisation flere midler til sagsbehandling.

.
Blackstone kom for alvor i mediernes søgelys, da kapitalfonden forsøgte at opkøbe den Sønderjyske Landsby på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Da tre unge studerende for en måneds tid siden gik til Lejernes Landsorganisation (LLO) for at få hjælp til at klage til huslejenævnet, fik de besked om, at det kan tage op til et år, før sagen behandles. De unge fyre bor i en Blackstone-lejlighed, som de lejer for 16.425 kr. om måneden før forbrug, og den husleje vil de gerne have sat ned.

Claus Højte, som er direktør i LLO Hovedstaden forklarer, at det er meget typisk, at de større paragraf 5, stk. 2-moderniserede lejligheder bliver lejet ud til unge studerende, da mange helt almindelige familier ikke har råd til at bo i dem. Han vurderer, at en sagsbehandlingstid på et år er for lang tid, men at det ikke er ekstraordinært.

Franciska Rosenkilde (ALT), kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune

»Jeg håber, at der kan samles et politisk flertal for at få afsat flere penge til huslejenævnene i København, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden.«


»Der mangler ressourcer i huslejenævnene, og det kan blandt andet ses på de lange sagsbehandlingstider. Nævnet prioriterer ofte de mest alvorlige sager først. Hvis der eksempelvis er store problemer med vedligeholdelse, og så lander sager med høj leje nederst i bunken,« siger Claus Højte.

En styrkelse af huslejenævnene er noget af det, politikerne i øjeblikket forhandler om i forbindelse med en potentiel ændring af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2. Og ifølge Claus Højte bør en hurtig sagsbehandlingstid være i både udlejer og lejers interesse.

Stor økonomisk betydning

»Da man kan få penge med tilbagevirkende kraft, er det vigtigt, at sagerne ikke trækkes i langdrag. Sagerne har stor økonomisk betydning for både lejer og udlejer,« siger LLO-direktøren, som har indtryk af, at store ejendomsinvestorer som svenske Heimstaden og Blackstone fylder i bunken.

»Sidste år landede 150 sager om Heimstadens ejendom, Hostrups Have, på én gang i huslejenævnet på Frederiksberg. Når så store spillere som Blackstone og Heimstaden rykker ind på markedet, så udfordrer det systemet,« siger Claus Højte.

Til det svarer adm. direktør for Heimstaden Danmark, Leif Boje Espesen:

 

»Hostrups Have er en særlig sag, da det er en tidligere andelsforening, vi overtog som konkursbo. Når vi overtager en ejendom, følger verserende sager med, hvilket også var tilfældet med de 150 sager på Hostrups Have. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi til dato har fået medhold i alle sagerne.«

 

Han uddyber, at Hostrups Have falder uden for normale forhold.

 

»Helt generelt er det vores erfaring, at det er blevet mere normalt, at lejere indbringer og prøver deres sag via LLO og Huslejenævnet. Særligt når vi overtager ældre ejendomme, som måske er blevet en anelse misligholdt af den tidligere ejer, og hvor beboerne – helt forståeligt – ser en mulighed for at prøve deres sag. På en ejendom af Hostrups Haves størrelse vil vi måske have fem til ti sager på et år. Antallet af sager på nyopførte ejendomme er endnu lavere. På den konto tror jeg ikke, at vi skiller os ud fra de øvrige danske boligudlejere,« påpeger Leif Boje Espesen.

 

Sagerne er blevet mere komplekse

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som er ansvarlig for Huslejenævnets sekretariat, oplyser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 7,4 måneder, men at det ikke er usædvanligt, at en sag kan tage længere tid. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 5,5 måneder i juni 2015.

Ifølge kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT) skyldes den stigende sagsbehandlingstid, at sagerne er blevet mere komplekse.

»Jeg håber, at der kan samles et politisk flertal for at få afsat flere penge til huslejenævnene i København, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden, og langt flere kan få behandlet deres sag. Vi skal have strammet grebet om store og små boligspekulanter, og her spiller en ændring af lejelovgivningen også en væsentlig rolle. Borgere med almindelige indkomster skal have råd til at bo i København,« lyder det i et skriftligt svar fra Franciska Rosenkilde.

Artiklen er blevet opdateret fredag kl. 12.27 med en kommentar fra adm. direktør for Heimstaden Danmark, Leif Boje Espesen.