Husejere har tjent 19.000 kroner om måneden

Det har længe stået klart, at der er fuld fart på boligmarkedet. Nu kommer de officielle tal for, hvor meget rigere boligejerne er blevet det seneste år.

Der er fuld fart på boligmarkedet i øjeblikket. Coronakrisen har fået danskerne til at fokusere ekstra meget på deres boliger, vurderer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau/Scanpix

Boligmarkedet gik ind i 2021 med speederen i bund.

Ejere af huse og lejligheder har set deres boligværdi stige med henholdsvis 230.000 og 288.000 kroner på et år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for ejendomspriserne i januar 2021.

Konkret steg prisen på enfamiliehuse med 2,5 procent i januar, mens prisen på ejerlejligheder steg med ikke mindre end seks procent.

Det betyder, at huspriserne nu er 11,6 procent højere end samme tid sidste år, mens ejerlejlighedspriserne er 12,7 procent højere.

»Boligmarkedet har usædvanlig meget fart på i øjeblikket, og den primære drivkraft skal findes i nedlukningen af samfundet. Forsamlingsforbuddet og de sociale restriktioner har fået danskerne til at skrue ned for fritidsaktiviteter, ferier, familiemiddage og forbrug. I stedet har de fokus på deres bolig, og herunder også på, om de bor det rigtige sted. Det har skabt stor interesse for at handle bolig, og det driver priserne op,« skriver chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit i en kommentar.

19.000 om måneden

Hun har beregnet værdistigningen på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, som i dag koster 2.212.000 kroner, og en lejlighed på 80 kvadratmeter til 2.560.000 kroner.

De er over et år steget med de nævnte 230.000 henholdsvis 288.000 kroner.

»Et gennemsnitligt hus er steget med over 19.000 kroner om måneden det seneste år, og det er et langt større beløb, end de fleste familier selv har været i stand til at spare op på trods af udbetalte feriepenge og aflyste fritidsaktiviteter,« påpeger Lise Nytoft Bergmann, som også har kigget længere tilbage.

Ejendomsprisstatistikken fra Danmarks Statistik går tilbage til begyndelsen af 1992. Siden da er et gennemsnitligt hus steget med 4,9 procent om året i nominelle priser og 3,1 procent i reale priser, når prisudviklingen fordeles jævnt ud over alle år.

»På langt sigt kan huspriserne ikke stige meget mere end udviklingen i den disponible indkomst, da køberne i modsat fald ikke vil have råd til at komme ind på boligmarkedet. Det er værd at huske på i det nuværende marked, hvor boligmarkedet har været rødglødende det seneste år,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Hun forventer, at køberne før eller siden ikke længere sender priserne videre opad i samme tempo, så markedet enten falder til ro, eller priserne falder.

Afdelingsdirektør i Jyske Kredit Mikkel Høegh forventer, at boligmarkedet fortsætter i det høje tempo på den korte bane under forårets og sommerens højsæson. Men derefter tror han, at farten tager lidt af.

»Dels som følge af, at der må være en grænse for, hvor mange der skal handle bolig, og som har behov, dels som følge af, at de lange renter har været stigende. De lange renter er afgørende for boligmarkedet, da de er bestemmende for kreditvurderingen og dermed også det beløb, som en kommende huskøber kan låne,« skriver han i en kommentar.