Danskernes købelyst nærmest buldrer i vejret i en ny måling af deres økonomiske form.
Forbrugernes vurdering af hvor fordelagtigt det er at anskaffe sig større forbrugsgoder over de kommende 12 måneder, er steget til det højeste niveau siden juni 2007.
Det påpeger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
»Det er meget bemærkelsesværdigt, at forbrugernes købelyst nu ligger på samme niveau som i årene op til finanskrisen, hvor forbrugsfesten buldrede afsted i dansk økonomi. Holder dagens tal vand, så er der udsigt til en massiv fremgang i danskernes køb af større forbrugsgoder som for eksempel møbler, elektronik og legetøj i den kommende tid,« skriver han i en kommentar.
I målingen fra Danmarks Statistik er der også en meget positiv udvikling i danskernes svar på, hvor meget familien i de kommende 12 måneder vil bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de seneste 12 måneder. Og tallene kommer netop, som der er lukket op for at hæve de sidste af fem ugers indefrosne feriepenge, og danskernes opsparinger generelt bugner efter et år med nedlukning af de fleste forbrugsmuligheder.
Strutter af købekraft
»Fremgangen i danskernes købelyst og forventninger til dansk økonomi bekræfter os i, at der udsigt til en betydelig stigning i forbruget i takt med, at samfundet åbnes mere op. De danske forbrugere strutter af købekraft i øjeblikket,« skriver Tore Stramer og uddyber, at danskernes indkomster er steget »fornuftigt« over det seneste år, samtidig med at formuerne og opsparing er braget i vejret.
»Alene i 2020 øgede de danske husholdninger deres bankindskud med hele 50 mia. kroner til et rekordhøjt niveau. Der er tilmed flere penge på vej over de kommende uger, når de resterende feriepenge udbetales. Et forsigtigt skøn er, at de danske lønmodtagere vil vælge at få udbetalt op i mod 45 mia. kroner før skat over de kommende uger,« skriver han.
Danske Banks forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm peger på den første runde udbetalinger af indefrosne feriepenge som fingerpeg om, hvad vi kan forvente.
»I oktober løftede feriepengene det samlede forbrug med kort og MobilePay med omkring otte procentpoint. Det største løft kom indenfor ting til hjemmet, hvor navnlig elektronik- og møbelforretninger samt byggemarkeder klarede sig godt. Også andre dele af detailbranchen som tøj og sko fik et løft af udbetalingen. I restaurations- og rejsebranchen så vi derimod ikke et større forbrug, da der umiddelbart inden udbetalingen i efteråret var pålagt yderligere restriktioner,« påpeger hun.
Også malurt
Målingen indeholdt dog også malurt. Det overordnede tal for vores forbrugertillid steg kun en smule fra minus 5,2 i februar til minus 5,0 i marts.
»Det er en smule skuffende med tanke på, at vi ellers begyndte at åbne mere op for samfundet i starten af marts,« skriver Tore Stramer.
Forbrugerne har desværre skruet ned for vurderingen af familiens og Danmarks økonomiske situation.
»Det skyldes formentligt, at den anden store nedlukning har banket den økonomisk aktivitet helt i bund i her i starten af året,« slutter Tore Stramer.
