Store forskelle: Her får du de største prisafslag på huse

Hussælgerne giver endnu ikke ret meget mere i afslag, efter coronakrisen er sat ind. Men der er forskelle på afslagene i de forskellige landsdele landet over, hvor københavnere og nordjyder ligger i hver sin ende af spekteret.

Hvad betyder det, når der står UN i tilstandsrapporten? Hvordan undersøger man, om der er særlige begrænsninger for, hvad man må gøre ved boligen? Og hvorfor kan kloakering blive en kostelig affære? Der er ofte mange spørgsmål, man helst skal have styr på, inden man skriver under på en købsaftale. Thomas Lekfeldt

Selv om boligøkonomerne forudser mærkbare prisfald på huse på grund af coronakrisen, har boligsælgerne endnu ikke skruet markant op for rabatterne i form af afslag ved huskøb.

De seneste data om boligmarkedet til og med april viser, at afslaget ved en hushandel fra februar, inden coronakrisen brød ud, til april kun er steget fra 3,6 til 3,9 pct.