Her er to veje til massive besparelser på dine investeringer

Danskernes opsparinger bugner til rekordhøje niveauer, og de negative renter får mange til at købe værdipapirer. Men der er tårnhøje forskelle i omkostningerne fra billigste til dyreste investeringsmulighed. Der er to hovedveje til at skære omkostningerne ned.

Kim Krabbe er en af de private investorer, der sørger for at have lave omkostninger på både sin pensionsopsparing og sine frie midler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskernes opsparinger bugner, og det får flere og flere til at investere opsparingen – især i investeringsforeninger.

Men få har formentlig overblik over de omkostninger, der følger med. Og de kan være endnu højere end de negative renter.

»Det kan godt være, at folk tænder af på negative renter, uanset om det er rationelt eller ej. Og så sætter de penge i investeringsprodukter, hvor omkostningerne måske er højere end den negative rente,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Omkostningerne ved at handle med og eje værdipapirer – hvad enten det er investeringsforeninger eller enkelte værdipapirer – dukker op på flere fronter. Og der er i hvert fald to brede veje til at spare omkostninger.

Overordnet optræder omkostningerne i forskellige skikkelser. Der er ofte et gebyr for overhovedet at have et depot med værdipapirer. Så er der den såkaldte kurtage, som er et gebyr ved hver handel, der især rammer dem, der handler ofte. Endelig er der den såkaldte ÅOP, årlige omkostning i procent, der viser den løbende omkostning i en investeringsforening. Også en betaling til banken for at sælge dig investeringsforeningen.

Det vender vi tilbage til.

Kim har fokus på omkostninger

Kim Krabbe er en af de investorer, der både af hensyn til negative renter og med et blik på omkostningerne har valgt at placere både pensionsopsparing og anden opsparing i den digitale investeringsbank Nordnet.

Den 44-årige afdelingschef for boligudlejning i DEAS forvalter omkring 3,8 millioner kroner i alt som både pensionsopsparing, fri opsparing og erhvervsmidler, som skal placeres bedst muligt.

»Når vi rammer et sådant beløb, så betyder de negative renter noget,« siger han.

Kim Krabbe har stadig depoter i Danske Bank og Jyske Bank. Men de er tomme.

»Jeg begyndte i Nordnet med den private kapital. Jeg havde en del fokus på kurtage, da det ikke var langsigtede investeringer. Men med tiden og med pensionen fik jeg også fokus på de løbende omkostninger. På pensionsdelen handler jeg ikke så ofte. Så her er det de løbende omkostninger, der betyder mest. En lille besparelse måske i promiller betyder meget over 25 år,« siger han.

Den uddannede ejendomsmægler er helt hjemme i begrebet ÅOP, som også var centralt, da han som ejendomsmægler formidlede lån.

»ÅOP er et godt udgangspunkt for at sammenligne. Jeg har også en arbejdsmarkedspension med en ret høj ÅOP, men specielt med pensionsmidlerne er det ikke hverdagsmatematik at finde ud af,« siger han og understreger:

»Mit fokus ligger på at komme ind i fonde med de laveste omkostninger.«

Det betyder, at han nu har placeret sine penge i Nordnets egne indeksfonde med en ÅOP på mellem 0,2 og 0,4 procent.

Ukendt omkostning

Men netop når der er tale om investeringsforeninger, er en af de mere ukendte omkostninger den formidlingsprovision, som investeringsforeningen betaler til den bank, der sælger investeringsforeningen til kunden.

Der skal være et loft over formidlingsprovisionen. Men loftet er meget forskelligt eksempelvis fra de største traditionelle banker til Nordnet, der konkurrerer på onlineinvestering til lave priser.

Her oplever administrerende direktør Anne Buchardt, at mange kunder ikke kender til loftet over formidlingsprovisionen.

»Grunden til, at mange ikke er opmærksomme på det, kan være, at der skal forholdsvis høje beløb til. Men mange har også vanskeligt ved at forstå formidlingsprovision. Derfor får det formentlig ikke så stor opmærksomhed,« mener hun.

Loftet får større betydning med opsparingernes størrelse. I et tænkt eksempel med et vellønnet par i 50erne og en pensionsformue på fem millioner kroner samt en fri formue på fem millioner kroner er der over 40.000 kroner at spare ved at vælge Nordnet med et lavere loft over formidlingsprovisionen end de traditionelle banker.

Finanstilsynet kræver, at alle formidlere af investeringsforeninger sætter et loft over formidlingsprovisionen, som de er forpligtet til at oplyse. Når kunden rammer det maksimale beløb, betales formidlingsprovisionen tilbage til kunden.

Loftet i Nordnet er 18.750 kroner årligt. I Danske Bank er det 160.000 kroner, i Spar Nord 70.000 kroner, hvis kunden modtager rådgivning, og 40.000 kroner uden rådgivning. I Sydbank er det 150.000 kroner, og i Nordea er det 40.000 kroner for retailkunder.

Jyske Bank angiver ikke et loft for formidlingsprovisionen. Bankens prisstruktur indeholder et overordnet gebyr for at investere via Jyske Investeringspleje. Til gengæld tilbagebetales formidlingsprovisionen ubeskåret til kunderne.

Provision del af ÅOP

Pengene fra formidlingsprovisionen stammer oprindeligt fra de løbende, årlige omkostninger på den enkelte investeringsforening.

En typisk aktivt forvaltet investeringsforening i en traditionel bank kan koste 1,5 procent i omkostninger, hvoraf de 0,6 procent er formidlingsprovision – hvoraf en del altså kan vende tilbage til kunden.

Det får både Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og Karsten Engmann Jensen fra rådgivningsfirmaet Pengeministeriet til at påpege uoverskueligheden i omkostningerne.

»Det er umuligt at se for den enkelte. Retssikkerheden er lav. Alle de finansielle udbydere kører på at markedsføre billige handelsomkostninger, og på den måde ligger de løbende omkostninger under gulvtæppet. De udvikler sofistikerede systemer, så kunderne ikke har en chance for at beregne prisen,« siger Karsten Engmann Jensen.

Han argumenterer for en prisstruktur, hvor kunden betaler en konkret sum for en konkret ydelse – eksempelvis en procent af formuen og højst 50.000 kroner, som Pengeministeriet skal have som engangsbeløb for at gennemgå og placere en formue.

Karsten Engmann Jensen efterlyser også mere konkurrence og spørger blandt andet, hvorfor Nordnet ikke helt giver afkald på formidlingsprovisionerne.

Men det er i det nuværende system ikke muligt, når der er tale om børsnoterede danske investeringsforeninger, oplyser Anne Buchardt. De koster det samme hos alle banker uanset størrelsen på formidlingsprovisionen til distributøren – som også er betaling for distributørens rådgivning.

»Derfor vælger vi at tilbagebetale en del af formidlingsprovisionen. Vi har tænkt, at set fra kundens synspunkt er det ikke rimeligt. Der skal være mulighed for at vælge en digital platform med lave omkostninger – vi tilbyder jo ikke personlig rådgivning i en filial, og derfor synes vi, at kunderne skal have en valgmulighed, når det kommer til omkostningerne,« siger Anne Buchardt.

Oplever ikke konkurrence

Hun bekræfter i øvrigt, at Nordnet ikke oplever hånd konkurrence.

»Vi oplever i begrænset omfang, at der kommer konkurrence fra de traditionelle banker. Nogle digitale platforme gør måske noget af det samme som os, mens lokale banker og sparekasser ofte giver nogle tilbud som en del af et samlet bankforhold – men ikke med så lave omkostninger som os,« siger hun og tilføjer:

»Det er et billede på, at der mangler priskonkurrence på distribution af investeringsforeninger. Og det kan have noget at gøre med, at det er vanskeligt for kunderne at gennemskue, hvad det koster, og at der ikke bliver slået meget på tromme for, at der rent faktisk skal være et loft over formidlingsprovisionen hos alle banker. Det betyder, at mange kunder betaler mere, end de behøver, og mere end den service, de får.«

En vej mere til besparelser

En anden vej til store besparelser er at vælge passivt forvaltede såkaldte indeksforeninger fremfor aktivt forvaltede foreninger.

Det kan ikke påvises, at aktiv forvaltning konsekvent giver et højere afkast end blot at følge et indeks. Og hvis det nævnte par i eksemplet skifter fra aktivt forvaltede fonde til indeksfonde til 0,3 procent i ÅOP, falder deres betaling i ÅOP fra 150.000 kroner årligt – ganske vist med en tilbagebetaling af en del af formidlingsprovisionen jævnfør loftet – til 30.000 kroner årligt, hvoraf der typisk er ingen eller en meget lidt formidlingsprovision.

Ifølge Danmarks Nationalbank ejer danske husholdninger for mere end 640 milliarder kroner investeringsforeninger. Forskellen i årlige omkostninger på, om de er aktivt eller passivt forvaltede, udgør i teorien 7,7 milliarder kroner.

»Men det er svært at gennemskue prisen på investeringsprodukter. Det gør, at man som kunde ikke kan få valgt det, hvor prisen er billigst, og det vil alt andet lige svække konkurrencen. For hvorfor skulle virksomhederne så konkurrere? Hvis jeg var direktør og forvaltede noget, hvor prisen er så uigennemskuelig for kunderne, så ville jeg da heller ikke sætte prisen ned,« siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Endelig påpeger han, at investeringsforeningerne og bankerne er sikre vindere.

»Ligegyldigt om du taber eller ej på investeringen, så kører ÅOP bare derudad. Det kan gå op og ned for kunden, men banken får sin procent alligevel. Så at folk reagerer på negativ rente, men ikke på omkostningerne, det er lidt uforståeligt,« siger han.

LÆS MERE