Her er superinvestors fem foretrukne aktier
Fem aktier dominerer fuldstændig depotet i Warren Buffets investeringsselskab. Men der er solgt voldsomt ud af dem, viser nyt regnskab.

Fem aktier dominerer fuldstændig depotet i Warren Buffets investeringsselskab. Men der er solgt voldsomt ud af dem, viser nyt regnskab.

Den legendariske aktieinvestor Warren Buffett har netop løftet sløret for sit selskab Berkshire Hathaways resultater for årets andet kvartal og dermed første halvår – samt hvilke aktier han henholdsvis satser på og har kastet fra sig i kvartalet.
Den succesfulde investor afviser notorisk at give investeringsanbefalinger, og derfor vil millioner af investorers øjne formentlig følge med i, hvilke aktier Berkshire Hathaway selv investerer mest i.
Denne gang har selskabet dels reduceret sin beholdning af en af verdens største aktier voldsomt, dels oplyst de fem største aktier i porteføljen.
Det er Apple, der er tale om, og Berkshire Hathaway har rundt regnet halveret sin beholdning, viser regnskabet, som blandt andre CNN omtaler.
Apple er dog fortsat solidt placeret i toppen af de fem aktier, der fylder mest i Berkshire Hathaways depot.
Også selvom beholdningen af Apple blev reduceret fra 790 millioner aktier til 400 millioner aktier.
Dermed udgør Apple-aktierne fortsat den største investering i Berkshire Hathaway.
Her er de fem aktier, der fylder mest i investeringsselskabet og udgør i alt cirka 72 procent af den samlede portefølje:
Apple (84,2 milliarder dollar)
Bank of America (41,1 milliarder dollar)
American Express (35,1 milliarder dollar)
Coca-Cola (25,5 milliarder dollar)
Chevron (18,6 milliarder dollar)
Berkshire Hathaway har over en periode reduceret sin beholdning af aktier i Apple. I de sidste tre måneder af 2023 solgte Berkshire Hathaway ti millioner aktier, og i første kvartal af 2024 blev beholdningen af Apple reduceret med 13 procent.
CNN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple.