Her er den nye topskattegrænse: Knap en halv million danskere har udsigt til skattelettelse

Færre skal betale topskat til næste år, da topskattegrænsen får et nøk op. Samtidig får de hundredtusinder, som stadig ligger over grænsen, en skattebesparelse.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO, fortæller, at over en tredjedel af de danske skatteydere før eller siden kommer til at betale topskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I 2021 bliver beløbsgrænsen for, hvornår man skal betale 15 procent i topskat, sat op.

Dermed slipper yderligere 10.000 danskere helt for topskat, mens de resterende 435.000 topskatteydere kan se frem til en skattelettelse.

Den »relativt markante stigning« sker dels som konsekvens af den årlige regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen. Dels som led i skattereformen fra 2012, hvor man besluttede gradvist at løfte topskattegrænsen frem mod 2022. Det forklarer chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO.

Samlet set resulterer det i, at topskattegrænsen stiger fra 531.000 kroner i 2020 til 544.800 kroner i 2021 – en stigning på knap 2,6 procent.

Man skal dermed have en gennemsnitlig månedlig indkomst på over 49.348 kroner før arbejdsmarkedsbidrag (otte procent) for at ramme grænsen.

I år betaler omkring 445.000 danskere topskat. Med det nye loft forventes antallet at blive reduceret til omkring 435.000 i 2021. Men selv om man fortsat ligger over grænsen, er der stadig noget at se frem til.

Ifølge BDOs beregninger er der nemlig en skattelettelse på 2.070 kroner til alle topskatteydere.

Markant færre betaler topskat

Antallet af danskere, der betaler topskat, er faldet markant de senere år i takt med, at topskattegrænsen er sat i vejret. I 2008 var der over en million danskere, der betalte topskat, svarende til over 20 procent af skatteyderne. Dengang var beløbsgrænsen på 335.800 kroner.

Da skattereformen blev indført i 2012, kunne man tjene op til 389.900 kroner uden at betale topskat, hvilket betød, at 732.000 danskere lå over grænsen det år.

»Topskatten har alle dage været omdiskuteret. Der er ikke mange, som er uenige i, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, men der er stadig mange almindelige mennesker, som betaler topskat, uden at de på nogen måde føler sig som velhavere. De tænker, at der burde være en mellemskat som i gamle dage, og at topskatten først burde ramme ved en indkomst på en million kroner,« siger chefkonsulenten.

Selv om det i dag er under ti procent af de skattepligtige, der betaler topskat, påpeger Henning Boye Hansen, at en langt højere andel på et eller andet tidspunkt i livet får topskatten at mærke.

Hver tredje kommer på et tidspunkt til det

Han henviser til nye beregninger fra Skatteministeriet, som i forbindelse med et svar til Skatteudvalget estimerer, at omkring 36,5 procent forventes at komme til at betale topskat i mindst et år, inden de fylder 60 år.

»Det vil nok overraske de fleste. Men det er en konsekvens af, at ganske mange af enkeltstående årsager havner i topskattemiljøet, for eksempel fordi de får udbetalt indefrosne feriepenge, en lønbonus eller realiserer en gevinst ved spekulation i bitcoins,« siger Henning Boye Hansen.

Skatteministeriet understreger da også, at det rent teknisk er vanskeligt at beregne, hvor stor en andel, der fremadrettet vil betale topskat på et tidspunkt i deres liv.

»Det skyldes blandt andet, at den enkeltes fremtidige indkomst afhænger af en række valg og mere eller mindre tilfældige begivenheder, som er svære at forudsige og modellere tilstrækkeligt præcist til at afgøre, om den enkelte person på et tidspunkt opnår en indkomst over topskattegrænsen,« står der i svaret.

En bagudrettet beregning viser, at næsten 60 procent af de personer, der i 2017 fyldte 59 år, havde betalt topskat i mindst ét af de foregående 24 år. Men da topskattegrænsen som nævnt er sat betydeligt ned, forventes det altså fremadrettet kun at blive omkring en tredjedel.