Flere danskere laver en fremtidsfuldmagt: Sådan undgår du, at dine efterladte står handlingslammede

Det er tit ældre danskere, der sætter sig ned og får lavet en fremtidsfuldmagt. Men alle burde have én, mener to eksperter. De forklarer her, hvordan man griber opgaven an, og udpeger én stor faldgrube, som mange først opdager for sent.

Katrine Lindgaard Pedersen har set et ærgerligt tilfælde, hvor et hus endte på tvangsauktion på grund af en manglende fremtidsfuldmagt. Mikkel Berg Pedersen

Første gang man hører det, lyder det underligt.

Katrine Lindgaard Pedersen er kun 28 år, men hun har alligevel oprettet en fremtidsfuldmagt.